60 / 219
58
Gunner Lind
hans Majest. allierte deres krigshær og skibsflåde. Gak du for dem med en
udstraktarm. Giv mod og mands
hjertetilønskeligsejrvinding.Atvisom nu
trykkes og trænges affjendens hånd, må igen bo tryggeligen, og ifred lægge
os, og sove
”.3
Som man kan se, var der en overbevisning om, at egne synder nok var
slemme, men fjendens var værre. Det var ikke almindeligt itiden. Teksterne
tilde ældre bods- og bededage ikrigstid pegede sjældent fingre ad fjenden.
Men under denne krig dvæler mange danske skrifterved, hvordan Karl Gu
stav uden grund havde brudt sitløfte, den nyligt sluttede fred. "Karl Gustav
du må skamme dig /For du din ed ejholte [...] Kain for Karl du kaldes må”
sang københavnerne på melodien
Klokkerens datter den lange
.4
Når svenskekongen førte en uretfærdig krig, var han en synder. Der var
håb om, at den retfærdige Guds strafville ramme ham
. 5
Hvis håbet skulle
blivetilvirkelighed, var der dog brug for en højstjordisk indsats.
Forsvarets fire faser
Københavns belejring havde militært set firefaser. Hver afdem var bestemt
afangribernes strategi. Først kom den regulære belejring fra den 11. august
tilden 30. oktober 1658. Kun idisse to en halv måned var der tale om en
virkeligbelejringimilitærforstand,hvor deraktivtblevarbejdetpå atindtage
byen. Det sluttede med den hollandske flådes sejriØresund og de holland
ske hjælpetroppers ankomst tilKøbenhavn. Anden fasevar en aktiv blokade.
Den svenske hær traksigtilbagetilKarlstad, den befæstede lejrved Brønshøj.
Ved sinstyrkeforhindrede den danskerne iatfåkontrol med Sjælland, og der
var mange episoder afkamp omkring byen; men byen var ikke umiddelbart
truet. Den tredje fasevar stormnatten mellem den 10. og 11. februar 1659;
og den fjerde fase den fortsatte blokade til freden blev sluttet imaj 1660.
Hver fasehavde sinegen militærelogikog frembød en forskelligsituationfor
byens forsvarere
.6
Den regulære belejring
En regulær belejring byggede på spader og kanoner. Angriberne gravede sig
frem med løbegrave og forskansninger. Jordarbejderne skulle give dækning
forbeskydning frafæstningens kanoner. Jo nærmere man kom, jo bedre kun
ne artilleriet bearbejde palisader, volde og porte. Samtidig blev den afstand
mindre, hvor man skulle storme uden dækning. Til sidst kunne der lægges
dæmning over voldgraven. Sådan var den metode, som var udviklet ide før
ste tiår af 1600-tallet, især i den store krig iNederlandene
.7
Det var ikke
helt så systematisk som Vaubans metode senere iårhundredet, men det gav
angriberne rigtiggode kort på hånden. Uden et meget effektivt forsvar stod