62-63 / 219
60
Gunner Lind.
Atforsvare København 1658-1660
61
opwnl r
M l
him
pni$ Ui $C§mbetl
A
iéss
W
u
A u g uiti
#M
'
* m b }«nbtgtC mcrWn
l(t.
aSSt
n
I Ju
»fn.nlr-r;^
/
Tram-, m.. J * NttvUt kurJis., tv- JconipLJckLp, X Zuycfrercn Wafi
'<auf.£ T furt. nacJt-Jtrutcl.
ktitje. clforecrfhk
'Prterjkinlur, e RaAfta
J f D m ja lh Junta tu re*
Prospekt a f Stormen på København, samtidigt stik (Københavns Stadsarkiv).
rekte beskydning. Voldlinjerne blev forstærket med glacisveje bag volden og
brystværn. Kanoner blev klargjort og stilletop ibatterierpå voldens top. De
halvfærdige deleafden nye Østervold blevfyldtud. ”Vi måtte selvgå og trille
med hjulbørene om dagen foratbefæste det sted,viskulle ståpå og forsvare.
Obersten og de andre officerer gik hver med sin hjulbør for ved os og trille
de,”som en beretter
.1
JPå voldene blevderbygget og tømret palisader,kanon
platforme og vagthuse. Et akut problem var vandet igravene. Kun de laveste
sektioner var iniveau med havet. De andre blev forsynet fra Ladegårdsåen,
som svenskerne straksafbrød. Istedetkonstruerede forsvarerne etanlæg tilat
pumpe vand op frastranden. Til det brugte de rør fra byens vandforsyning,
som ogsåvar blevet afbrudt
.14
Forsvarets andet hovedpunkt varatgenere belejringsarbejderne. Det kun
ne gøres ved kanonbeskydning. Vi ved, at der blev skudt, og vi ved, at fæst
ningen var meget vel forsynet med kanoner afalle slags. Skibe og pramme
iKalveboderne rettede en rigtig ubehagelig ild på tværs afde svenske linjer.
Men det kan ikke siges, hvor effektiv denne kontrabeskydning var. De be
varede planer viser, at de svenske fæstningsanlæg var omhyggeligt og profes
sioneltprojekteret. De har dækket deres mandskab ganske godt mod kanon
kuglerne. Derfor var det også nødvendigt atgøre udfald frafæstningen. Det
førsteudfaldkom allerededen 13. august. De svenskesoldaterblevjagetvæk,
og de små arbejder ødelagt, som de havde lavet. Det gentog sigimeget større
skala den 23. august - 2.800 mand mod 350 den første gang. Det var også
vellykket. Mange hundrede afbelejrerne blev dræbt eller taget tilfange, og
den angribende danske styrke nåede tilbage tilfæstningen med forholdsvis
beskedne tab
.15
”Et udfald sker, vort hjerte ler, / Gud gav os mod og glæde
”,16
blev der
digtet om udfaldet den
1
.oktober; men irealiteten havde de ni eller tiud
faldiseptember og oktober blandede resultater. De mange udfaldvidnerom,
at forsvarerne stadig var fulde af beslutsomhed og selvtillid. Med lidt held
kunne de regne med at overraske deres modstandere, men ellers var udfal
dene dristige foretagender. De gik jo ud på at angribe løbegrave og skanser
med blankevåben og håndgranater. De svenske arbejdervar imidlertidblevet