Atforsvare København 1658-1660
59
angriberne snart lige uden for en nærmest ødelagt del affæstningen, som så
ikkevar fæstning mere og måtte give op. Sådan gik det i1658 på Kronborg.
Forsvarernes svarmod den regulære belejringvaratforstyrrearbejdet og øde
lægge værkerne. Dels med kontrabeskydning med artilleri, dels med udfald
mod belejringsværkerne.
Præcis det mønster blev udfoldet iKøbenhavn. Faktisk handlede både
svenske og danske ihøj grad efter lærebogen, som den dengang så ud
.8
Det
betyder, at den svenske ledelse iaugust 1658 har vurderet, at byen ikke di
rekte kunne stormes. Måske på grund afforsvarsværkerne, selv om de nogle
stedervaridårligstand
.9
Måske ikraftafden retstorebesætning. De vigtigste
belejringsværker blev bygget frem mod Vesterport (ved den nuværende Råd
husplads). Det var det oplagte angrebspunkt. FFerundgik man den hindring,
som Søerne var for trafikken tilfæstningens forterræn. Da de kom nærmest,
varbelejringsværkene omkring 150 meter fravoldens top.
Kanonerne kom også snart ispil. Efter godt en uge ’begyndte Svecus
gloende kugler iKøbenhavn at indskyde, foruden andre kanonkugler ien
skrækkeligmængde, blandthvilkenoglevejede til12-16 ja20 Pund. Dog var
Gud så nådig, at ingen synderlig skade de belejrede der ved tilføjedes
”.10
I
mange omgange blevbyen beskudt. Mange beretningerhæftersigved de glo
ende kugler, der skullestikke huse ibrand, og faktisknogle gange gjorde det.
Som militær taktik var det ikke efter lærebogen. Et systematisk angreb ville
koncentrere beskydningen mod volde og porte. En koncentreret beskydning
mod etellerflerepunkter kunne ødelægge værkerne og forhindre forsvarerne
iatudbedre dem. Istedetblevbåde byen og voldene beskudt bredt. Man sig
tede altså efter at knække forsvarernes moral, snarere end at nedbryde deres
fæstning. Det var dramatisk, modigt, utålmodigt — og ineffektivt. Kuglerne
kostede en del mennesker livet,og mange huse ledskade, men byen brændte
ikke. Voldene blev forstærket hurtigere, end de blev brudt ned, og kampvil
jenvar efteraltatdømme høj. Isoleretsetvar den intensive belejringaltsåen
fiasko. Byen nåede aldrig at blive åben for storm, selv om den svenske hær
havde lang tidtilrådighed.
Artilleriet kan have været iunderkanten iforhold tilopgaven. En stærk
fæstningskullehelstbeskydes med tungereskytsend 20 punds kanoner. Nor
malt betragtede man 24 pund som den letteste kaliber mod fæstningsvær
ker
.11
Men vigtigst var forsvarernes store aktivitet. De gloende kugler gav
brandvæsenet meget at lave. De var iøvrigt ventede: Allerede den 9. august
fikborgerne brev om atstillekar med vand iberedskab
.12
Men ellersvar det
arbejdet på fæstningen, der krævede kræfter. Iden første tid byggede forsva
rerne fremskudte ekstra voldsektioner - raveliner - til beskyttelse for flere
svagepunkter, blandt andet foran selveVesterport, som ellersvar åben fordi-