66 / 219
64
Gunner Lind
blevsatind, rådede forsvaretover 63 kanoner og 3 morterer
.27
Det var en en
sidigmassakre, da altdet skyts kom ”udi godt spil,ligepå svensken og på si
den
”.28
Kun på fregatten Højenhald ude iisen og etkort øjeblikpå en enkelt
bastion nåede de svenske soldater sålangt frem, at det kom tilhåndgemæng
med faldnepå begge sider.Som en dansk poet såsmagfuldt sang om fjenden:
“Du har ejlærtatdanse ret/På linierog stormstiger/Thi fikstdu hug og blev
lagtned /Itusindtaljegsiger
”.29
Efter stormen vendte man tilbage tilsituationen fra før. København var
blokeret. Der var stadig brug for at vedligeholde fæstningen, holde vagt og
patruljere. Især frygtede man vinteren. Inovember 1659 blev hele beredska
bet gået igennem med mønstringer og ruller
/0
Så sent som januar 1660 skal
ålestangere, dervilud på isen,visepersonligpasserseddel frastadshauptman-
den og forsynes med eskorte på
6-8
soldater
/ 1
Alestangerne kunne jo blive
overfaldet, ellerde kunne løbe overtilfjenden. Det sidstefrygtede man mest,
forsoldaterne skulle tælle,om der kom ligesåmange fiskeremed hjem, som
der drog ud. Samme måned bliver der gjort rustvogne klar, som skal være i
beredskab dag og nat, lastet med en mobil reserve på ialt
12.000
musket
kugler,
2.000
pistolkugler, 3 tønder krudt, 4 bundter lunterog
200
håndgra
nater
/2
Frygten for et pludseligt angreb var altså ikke drevet over. Men den
svenske position var ikke meget truende længere. I 1660 havde København
længe været den sikre base, som officerer og mandskab blev sendt ud frafor
atkæmpe iandre landsdele.
Soldater, borgere og ungt mandskab
Det kan ikke nægtes, atborgerne var reserven. Efter de allerførste uger, hvor
allevar på volden, søgte man atskåne dem ide uendelige vagter. Det kunne
dog forstyrresafandre hensyn. Iseptember 1659, da byen varblevet’entledi-
get formandskab”,som deltog ikampagnen på Fyn, måtte borgerne igen op
på atholde vagt itæt rytme, halvdelen afdem hver nat og en tredjedel hver
dag
.33
Borgerne deltog aldrig iudfaldene, såvidt det kan ses frade angrebs
planer, der er bevaret
.34
I den forsvarsplan, der blev sat iværk ved stormen,
havde de kun direkte ansvar formindre truede punkter og var foren stordel
ireserve. Men da raketterne skød ivejretsom signal frade punkter, der blev
angrebet, vardetjonetop reserven, der rykkede til.Med massivvægt, forKø
benhavns og Christianshavns borgerskab ivåben var næsten 4.000 mand og
dermed den største enkelte styrke iforsvaret
.35
Borgervæbningen var netop borgerskabet. Byens edsvorne borgere, hus
standsoverhovederne, måske med deres sønner og svigersønner. Det var ikke
en statsliginstitution, men en kommunal. Stadshauptmand Frederik Thure-
sen varhandelsmand og borger, og de laverebefalingsmænd varogså borgere.