![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0062.jpg)
62
Gunner Lind
for kraftige tilat kunne ødelægges istørre omfang under et hurtigt udfald,
og svenskerne havde bygget kanonarmerede skanser længere tilbage, som gav
dækning forfolkene iløbegravene. Kampene under udfaldene blevmere blo
dige. Selv om det var slutmed de lettesejre, har de mange udfald dog været
en delafforklaringenpå atangriberne aldrignåede en position, hvor byen var
åben forstorm
.17
Det sidste punkt iforsvaret var sikringen afdet eneste åbne land under
byens kontrol, Amager. Kalveboderne var frabegyndelsen en kampplads for
styrkerismå fartøjer.Der varetheltlillesøslagden 23. august 1658. Her ero
brede de danske søfolk en række både og pramme, som var samlet sammen
med henblikpå landgang påAmager. Førstden
8
.oktober 1658 lykkedes det
den svenske hær atgå iland på øen. Det var Karl Gustav selvispidsen foret
par tusind soldater. De næste to dage var der kampe mellem dem og solda
terfrabyen under kong Frederiks anførsel. På begge sidervar det isærrytteri.
Den 11. oktober trakde svenske troppersigtilbageeftersvære tab. ”De turde
ejbide /Af banghed og frygt/Begjorde sigtykt /Iskjorterog Bukser”hove
rede en københavnskvisemager
.18
Men da var alleAmagers landsbyer brændt
af,enten afdanske ellersvenske
.19
Beredskab, storm og beredskab
Det hele ændrede sigsamme nat, den hollandske flåde ankom. N u blev det
for farligtatvære lige under byens volde. Skanser og løbegrave blev opgivet,
og med dem den effektive beskydning. Danskerne rykkede omgående ud og
begyndte atsløjfede svenske anlæg. Spade og trillebørkom igang igen.
Efter normal militær logik var København nu rimeligt sikker. Styrkerne i
Karlstad og iFrederiks stad blokerede gensidigt hinanden. Der var sammen
stød iterrænet imellem og ihavet ud for, men det var småting. For Karl
Gustav havde situationen den fordel, at danskerne ikke fik adgang tilSjæl
lands ressourcer. Og så byggede han sin styrke op med henblik på en storm
på byen.
Set inde frabyen skete der ikke retmeget. Forsvarernes hverdag - og de
resnat- varvagt og vagt. Bastionerne, de lange kurtiner mellem bastionerne
og ravelinerne foran de svage punkter målte op mod
10
kilometer, sådervar
meget atvogte. Det kunne knibe at holde sig beredt. En lang række ordrer
drejer sig om forsømmelser. Fra studenterne, der allerede inovember 1658
blev fundet ’nachlæssige atopvarte deres poster så flittigtsom de burde”,til
borgerne på Christianshavn der måtte trues med fortabelse afderes privile
gier
.20
Vinteren blev streng, og der måtte hele tiden åbnes våger igravene og
ved stranden. Patruljerafsøgte landet og isen mod overraskelser.