137 / 557
126
Th. A. Muller
Det var i København, at h an fand t sit blivende Op
holdssted. Ikke fordi den var dansk, men fo rd i den var
Monarkiets Centrum , der bød ham alt det, han søgte.
Men dette Monarkiets Centrum laa nu engang i D anm ark
— selv om det v a r fælles for hele Monarkiet — og det var
væsentlig dansk. Og Holberg befand t sig vel b land t sine
danske Landsmænd. Han sk river derom: »Blandt alle de
Nationer, jeg kender — og jeg h a r p aa m ine Uden lands
rejser set mange — ved jeg ingen saa fredelig og sagtm o
dig som den danske . . . . ingen saa god at komme til Rette
med«, der findes in tet Steds fæ rre Tyverier, Rov og Mord,
intet Steds rejser m an sikrere; det skyldes dels Regerin
gen, dels »Indbyggernes gode Naturel« (man tænke paa
Prof. O. A. Johnsens Ord om, at Holberg h a r ingen Sym
pati for D anm ark ). Og ganske særlig befand t h an sig vel
i København; han syntes egentlig, a t det var den bedste
By i Verden; thi m an kan der, >udi k o rt Begreb see alt,
hvad and re Stæder bryste sig af, hvor en stor Mængde af
alle
Nationer opholde sig, hvor der er kongeligt Hoff, et
stort Universitet, en Guarnison, en Søemagt og en Samling
af alle Slags Stænder og Professioner. At
reyse fra saadan
Stad til andre Stæder for at profitere af Omgiengelse, er
det samme som at lede efter Vand, naar man boer ved
en Søe«.
H an blev hu rtig en god Københavner; han del
tog i A rbejdet for Byens Trivsel med sm aa m orsomm e
Reklamepjecer, da det ostindiske Handels Kompagni
skulde oprettes igen, og da København skulde have Mo
nopol p aa de fire Hovedvarer; ogsaa P rio ritetsspø rgs-
maalene efter den store B rand drøftede han.
Holberg h a r levet henved en Snes Aar af sin Barndom
og Ungdom i Norge, og de h a r følgelig p aa flere P unk te r
sat sig Spor i hans Liv og Værker. Da han blev æ ldre,
dukkede der ikke sjældent, som det vel altid gaar, E rin
d ringer op fra B arndomm en. Han tog sig ogsaa p aa at