135 / 557
124
Th. A. Muller
Læser i selve Kongen. Saaledes var den Modtagelse, h an i
sine første Aar fan d t i København. Om den Ære, der v i
stes ham i hans senere Aar, da h an var blevet rig og
berøm t, behøver der ikke at fortælles; h an naaede jo saa
højt, som en Undersaat da kunde naa: Baronisering, F e
tering ved F rede rik V.s Hof og Gravsted ved Siden af
Københavns Grundlægger Absalon og de gamle danske
Konger i Sorø. H an er til visse hverken blevet m iskendt
eller ilde behand let i København. Tvæ rtimod.
E fter at vi h a r talt om, hvorledes D anm a rk stillede sig
til Holberg, skal vi kortelig berøre Holbergs Stilling til
D anm ark , specielt til den By, som h an i de to Trediedele
a f sit Liv valgte til sit Opholdssted.
En D iskussion i al Alm indelighed om, hvo rvidt Holberg
er »dansk« eller »norsk«, er ørkesløs, hvis m an ikke paa
F o rh aa n d gør sig k lart, hvad m an fo rsta a r ved de to Ord.
»Norsk« betød p aa Holbergs T id i hvert F ald ikke det
samme som nu, en Mand med en stæ rk og uafhængig n a
tional Statsfølelse, mulig med Brod mod and re S tatssam
fund, f. Eks. D anm ark . At Holberg som fød t i Bergen er
Nordmand, er uom tvisteligt, men det udelukker for D a
tiden ikke, at h an ogsaa er Dansk, nem lig som Medlem af
det danske Monarki. H an kalder sig som alle Nordmænd
i Datiden sn a rt Dansk, sn a rt Nordm and, uden at lægge
noget forskelligt deri; »mine Landsmænd« siger h an uden
Forskel om Danske og Norske. Sagen er, at N ational
følelsen i m oderne Fo rstand endnu ikke var vaagnet. Det,
der band t Menneskene samm en til Sam fund, var Staten
med Centrum i Kongen, der netop havde g jort Ende paa
M iddelalderens Splittelse i Sm aasam fund og dannet en
stor, stærk, ensrettet Organisme. »Danskerne« v a r alle
den danske Konges Undersaatter, hvad Sprog de saa
talte. Det var dengang det moderne; og Holberg v a r en
glødende Talsm and fo r Enevælde, E nh ed og Ensret-
tethed.