131 / 557
120
Th. A. Muller
nere S tatholder i Norge, hvem h an alle som gode Bekendte
sendte Brev til før sin store Udenlandsrejse. Og endelig var
der b land t hans Beskyttere de to Svogre, Geheimeraaderne
Iver Rosenkrantz, dengang dansk Gesandt i London, se
nere Udenrigsm inister, og Chr. Sehested, dengang Uden
rigsm inister. Det var Iver Rosenkrantz, der gav Holberg
det store Rosenkrantzske S tipendium til Udenlandsrejse
i fire Aar, og Chr. Sehested tak k e r h an fra sin Udenlands
rejse for m od tagne Velgerninger, vi ved ikke hvilke, og
h aab er p aa fo rtsa t P rotektion. Det er rimeligvis disse to
høje Statsembedsmænd, der h a r skaffet h am Adgang til
selve Kongen, der — skøn t Holberg ikke havde d ispu te
re t — lovede ham det første P rofessorat, der blev ledigt.
H an blev da ogsaa P rofessor et godt Aar efter, at han
v a r komm et tilbage fra sin store Udenlandsrejse; i dette
Aar h a r h an vel h a ft det lid t knap t, bl. a. fordi h an som
P rofessor følte sig for fin til at undervise (hvad f. Eks.
Gram aldrig gjorde) — en S ituation, som vel næsten alle
S tuderende p aa et eller andet T id spunk t h a r væ ret i, og
som der i Sandhed ikke med Holbergfanatikere er Aar-
sag til at gøre noget Numm er ud af. Da h an var blevet
Professor, var hans Tilværelse økonom isk betrygget. Han
havde gode Indtæg ter og meget rundelig F ritid , saa at
h an kunde følge sine m angeartede m aterielle og aande-
lige Interesser. Hans S torhed skyldes selvfølgelig hans
Geni og han s Udholdenhed; men de ledende Mænd i D an
m a rk gav ham rundelige Kaar og megen F rihed til at
udfolde den, det eneste, som Staten kan give sine store
Mænd, og som den ikke altfor ofte giver; m an tænke
f. Eks. p aa de Kaar, der blev bud t Mozart, der endnu
p aa sin Berømmelses Højde m aatte. trygle Venner om
sm aa Laan og sukke efter at faa et P a r T im er besat med
Klaverelever.
I København fa n d t h an dernæst Boghandlere og Bog
trykk ere i Mængde — Bergen havde som sagt ikke en