127 / 557
116
Th. A. Muller
der et, som fo r os Danske netop i disse Dage kan være af
en vis Betydning, det er Holbergs Forhold til sin Sam tid
og til D anm ark , deres Behandling og Vurdering af ham
og hans Følelser over fo r dem. E fter gammel rom an tisk
Recept skulde det jo være saadan , at Geniet si od ufor-
staaet af en taabelig Sam tid, blev spottet og m ishandlet
af den og døde som en M artyr for F rem sk rid tet, først
forstaaet og væ rdsat a f E ftertiden . H erhjemm e lia r sæ r
lig N. M. Petersen b idraget til at slaa denne Anskuelse
fast i sin store og fortjenstfu lde Danske L itte ra tu r
historie (1853-—61). Denne Anskuelse gik igen i Georg
B randes’ F estsk rift om Ludvig Holberg (1884). B landt
andet fra Chr. B ruun og Carl S. Petersen begyndtes en
stæ rk t beg rundet K ritik af dette Synspunkt. Men det
lever stadig u fo rand re t videre baade herhjemme, f. Eks.
i Gymnasieskolernes L itteratu runderv isn ing , og ikke
m indst i norsk Holbergforskning, hvor det skal tjene til
at vise, at Holberg netop i sin Egenskab af Nordm anden
v a r u fo rstaaet af de taabelige Danskere, som derfor ingen
Ret h a r til ham .
Som Eksempel p aa dette Syn kan anføres en Skildring
af Holbergs Fo rho ld til D anm ark fra den store »Norges
Historie«, skrevet af Professor Ose. Alb. Johnsen, et
Værk, der svarer til vor »Danmarks Riges Historie«. Han
skriver: »Det slaar ved S tudiet af Holbergs Levnet saa
vel som af hans Skrifter, a t han var og forblev en F rem
med i det danske Sam fund, som er den næ rm este (!)
Skueplads for hans Manddoms V irksomhed . . . . Men
hvor meget der end hos Holberg kan føres tilbage til
hans Barndom s- og Ungdomstid i Norge — sin videre
Udvikling gennemgik h an i Eu ropas Ku lturcen trer. D an
m a rk skyldte h an derimod overmaade lidt. Ingen indre
Strenge, ingen dybere Sympati synes (!) at have bundet
h am til det danske Folk, hvis næ re politiske og kulturelle
Forbindelse med hans Landsmænd (!) han dog kendte