132 / 557
Holberg, Danmark og København
121
eneste Bogtrykker — med hvem han kunde tinge og
sjak re og derved lægge Grunden til den Formue, der ved
hans Forretn ingsdygtighed endte i et Baroni. Og af mere
ideale Goder fan d t han i København Mænd, der kunde
give ham Impulser, og Biblioteker, bl. a. med den lærde
Tids danske Specialværker, uden hvilke hans danske H i
storieskrivning havde været umulig, og som han ofte be
nyttede temmelig ordret. Han fand t endvidere i Køben
havn et Teater, en dygtig In struk tø r og unge Skuespil
lere. Og ligesom Professor Reitzer var ham en Vejleder
i videnskabelig Henseende, var det i København »Mænd
af de første Rangklasser«, der h^vde Øje for, at han var
den rette Mand til at skrive danske Komedier, og som —
mod hans Vilje — narrede og drev ham til hans største
og uforgængelige Værk.
Men de ledende Mænd gav ham ikke blot rundelig F r i
tid til at skrive. De gav ham ogsaa i en sjælden Grad
F rih ed til at skrive, hvad han havde Lyst til. Censuren,
der øvedes af hans Kolleger, h a r m aaske af og til i hans
unge Dage smølet noget med sit Gennemsyn, maaske
ogsaa af og til foretaget en og anden Rettelse i hans Bø
ger, men fak tisk skrev han hele sit Liv uh ind ret af Cen
suren.
N aar undtages hans tre historiske Ungdomsværker, har
lige til 1737 ikke et eneste af hans mange Værker, hv er
ken de poetiske eller de historiske, været forelagt Censu
ren, ingen af dem er forsynet med nogen Censors »maa
trykkes«, det samme gælder hans meget dristige, satiriske
Roman »Niels Klim«, der — imod T rykkeloven — udkom
anonym t og try k t i Udlandet. Og fra 1742 til hans Død
var det hans gode Ven og Lejer, P rofessor Anchersen,
der gav hans Skrifter »Imprim atur«. Holberg jam re r af
og til over, at Censuren, som han ugenert og uden F rygt
haaner, h a r nødt ham til at være varsom med sine T a n