129 / 557
118
Th. A. Muller
ligt, at den store Voyageur og Philosophus Abelin, der i
saa lang Tid havde opholdet sig udi Italien, kunde
persvadere sig til at bortdrive sin Alderdom udi Bergen.
Den samme boede udi m in Barndom der i Staden, men
var kun lidt agtet. Saaledes gik det ogsaa den store
norske H istoriesk river Tormod Torvesen«. Holberg h a r
sikk ert heller aldrig kunnet »persvadere« sig til at »bort
drive« sit Liv i sin Fødeby, der p aa hans Tid ikke en
gang rumm ede et T rykkeri, og hvor der ikke var L ivs
betingelser og Udviklingsmuligheder for en Mand af hans
N aturel og med hans Interesser.
Disse T ing fand t han i rig t Maal i København fra fø r
ste Øjeblik, han fæstede Bo der 1708. Holberg fortæ ller
senere, at h an aldrig h a r b ru d t sig om at søge Patroner,
»liste sig krybende til fo rnemm e P o rte og slaa sig udi
mange Bugter og Folder«. Det er ikke rigtigt. I sin
første Ungdom h a r han baade søgt og fundet højsindede
Beskyttere hos Rigets Mægtige lige op til Kongen; han
er forøvrigt i sine Dedikationer og Breve f. Eks. til Ge-
heim eraad Chr. Sehested ikke gaaet af Vejen for at »slaa
sig udi m ange Bugter og Folder«, saaledes som Tiden
krævede det. Af saadanne udmæ rkede Mænd, der stø t
tede ham i hans første Aar, kender vi fra hans Breve
og Bøger Professor ju ris Christian Reitzer, der indgav
ham Interesse for Natur- og Fo lkerettens nye Synspunk
te r og gav h am Adgang til sit store Bibliotek, hvor han
udarbejdede sine første h isto riske og ju rid iske Bøger.
Vi kender Poul Vinding, Professor i Græsk, hans gamle
P rivatpræ ceptor, der skaffede ham en Tysk landsrejse som
Ledsager fo r sin unge Søn, og som senere som E for for det
nye, p rag tfu ld t udstyrede og godt doterede Borchs Kolle
gium skaffede ham fire sorgfri og aandelig rige Aar som
Alumnus. Saa var der de to indflydelsesrige teologiske
P rofessorer, Dr. Hans B artho lin og Chr. W orm , der tillige
var Sjællands Biskop; endvidere Grev Chr. Rantzau, se-