357 / 557
havde søgt »at efterligne det bølgende Hav, ja endog ziret
det med adskillige Øer og Landskaber. Det tjener altsaa
ikke til Vinduer, m an skal se igennem. Der findes mange
Kister deraf paa Magasinet, der vist kan anses for Sjæl
denheder i sin Slags«1).
F ra Magasinets Side var man snart høflig og snart
grov, et Utal af Breve veksledes, og naturligvis løb det
hele som før ud i Sandet, men det, der er det interes
sante ved Striden, er den Frimodighed, hvormed d e rfra
Oldermandens Side tages fat, uden Frygt for nogen Auto
ritet. Man mærker, at Frihedstankerne er naaet indogsaa
i de almindelige Haandværkerkredse, og at disse ikke
mere er saa underdanige og servile som tidligere. Men
medens disse Tanker vel paa en Maade gav Haandvær-
kerne mere Bevidsthed
0111
deres Værd og gjorde, at de
følte sig som Borgere, saa var de paa den anden Side,
som foran belyst, hele den gamle Lavsinstitution til
Skade, saaledes at man kan sige, at hverken Glarmester-
lavet eller noget andet Lav gik uskadt over i det nye
Aarhundrede — det 19de.
*) De Pjecer, der udkom, har følgende Titler:
»Til Publicum i Anledning af Monopoliers skadelige Følger bevist
ved Glasmagasinets Omgang med Glarmester-Lauget i Kjøbenhavn fra
H. C. Musmann«, København 1788, »Oplysninger fremlagte for det
danske og norske Folk over Hr. Musmanns Skrivt til Publicum af An
dreas Johann Barklay«, 1788, »Monopoliers skadelige Følger beviist ved
Glas-Magazinets Omgang med Glarmester-Lauget i Kjøbenhavn«, 1788.
Indre Liv i et københavnsk Lav i sidste Halvdel af 18. Aarh.
3 4 5