353 / 557
Indre Liv i et københavnsk Lav i sidste Halvdel af 18. Aarh.
341
med ham. Dette afslog Worm, og Oldermanden klagede
derfor til Magistraten, der foreholdt Worm og en anden
Mester »deres egennyttige og interesserte Omgang mod
Lavet«, hvorhos Overpræsidenten befalede Oldermanden
at sende Nyboders Inspektør en Liste over, hvor mange
Vinduer de to Mestre havde forfærdiget, og om nogen
af dem vedblev at fremture i deres »Underfundighed«,
da vilde Overpræsidenten selv skrive til Admiralitetet
derom og faa en anden Ordning indført.
Det vil af disse Eksempler ses, at Lavet gjorde, hvad
det kunde, for at faa Ligheden i Adgang til Arbejde gen
nemført. At Ligheden som Regel kunde gennemføres,
trods de Tegn paa Afvigelser, som nu og da indtraf og
varslede om forandrede Tider, laa i, at Arbejdsvilkaarene
for Mestrene endnu var saa ens, at Priserne i det store
og hele maatte blive de samme, saa at en Underbyden af
dem ganske naturligt maatte forekomme illoyal og derfor
burde paatales.
Men netop fordi Følelsen af Lighed og indbyrdes lige
Ret endnu var saa levende, falder det ganske naturligt,
at den udfoldede sig paa et saadant Omraade som Ind
køb af Materialier. Var der noget, det gjaldt
0111
at være
ligeberettiget til, maatte det ganske naturligt blive Glas,
som alle skulde bruge og alle tit havde vanskeligt ved at
faa, fordi det ikke fremstilledes her i Landet, men maatte
indføres udenlands fra. Det gjaldt da om at sørge for, at
den mindre velhavende fik sin Forsyning lige saa vel
som den rige. Derfor er det som Regel Lavet, der op
træder som Indkøber, og saa bagefter fordeler det ind
købte efter enhvers Behov.
I ældre Tid indkøbtes Glas hos Byens Købmænd, der
indførte det fra Böhmen, Pommern eller England.
1760 fik de i Norge oprettede Glasfabrikker imidlertid
Eneret paa at forsyne Danmark og Norge med Glas, og