356 / 557
344
R . B erg
for 100 Kister Vinduesglas og 2 Kasser bohmisk Glas, og
det faar Lov til at indforskrive 60 Kasser.
Det norske Glasmagasin lovede, at nu skulde alt komme
i Orden o. s. v., og Lavet spurgte Gang paa Gang, om
man nu ogsaa kunde holde det. Som Regel skuffedes
det, og der maatte saa allerunderdanigste Ansøgninger til
om Indførsel udenlands fra, Ansøgninger, der først be
vilgedes efter lange Overvejelser.
Bedre blev det ikke, da der i 1782 oprettedes et Gene-
ral-Glasmagasin, som sorterede under det kgl. dansk-
norske-slesvig-holstenske forenede Handels- og Kanal
kompagni, og som fik Monopol paa at handle med og
forskrive al Slags Glas efter en af Kongen approberet
Tarif, der bl. a. foreskrev, at en Kiste Vinduesglas, som
indeholdt 120 Tavler, skulde sælges for 10 Rdlr. 48 Sk.
Det viste sig imidlertid, at der var Grund til akkurat
de samme Klager som før. Glasset var efter Glarmestre-
nes Mening noget elendigt Vraggods. Som sædvanlig love
des der Bod og Bedring og som sædvanlig uden Resultat.
Glasset var fuldt af Blærer, og i Stedet for 120 Tavler
fik man næppe mere end 30—40 Tavler, det øvrige i
ubrugelige Stumper og Stykker.
Saaledes gik Tiden til 1787; da foranledigede Older
mand Barklay en større Kampagne med Klager baade
til Kongen, Kronprinsen og alle mulige andre Autoriteter.
Han skrev selv en lille, veltalende Pjece om Monopolers
skadelige Indflydelse og lagde i det hele ikke Fingrene
imellem.
Fra Glasmagasinet tilbød man Lavet at kontrollere Glas
set, men paa en Maade, der ikke gav nogen Garanti. To
af Lavet udmeldte Mænd søgte man at blødgøre ved en
bedre Frokost, men uden at opnaa noget Resultat. Lavet
var lige saa krigslystent som før. Barklay siger bl. a. —
hvad der er et Eksempel paa hans Stil og Skrivefærdig
hed — at man ved Fremstillingen af det norske Glas