HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

Indre Liv i et københavnsk Lav i sidste Halvdel af 18. Aarh.

339

mellem Mestrene maatte tage Fart, fordi det gamle Mar

ked med dets Tilpasning af Frembringelse og Forbrug

efter hinanden ikke længere eksisterede. Hvor vidt Kon

kurrencen kunde gaa, erfares af en anden Sag fra 1772,

hvor Mester

Martin Barklay

klagede over, at en anden

Mester ved Navn

Volcker

havde konkurreret ham ud af

et Stykke Arbejde ved at tilbyde at indsætte Ruder for

10 Sk., som Barklay havde forlangt 12 Sk. for. I det

første Møde, hvor Sagen behandledes, var Volcker ikke

mødt, og i næste meddelte de to Parter, at de havde for

ligt sig indbyrdes. Dette Forlig vilde Lavssamlingen imid

lertid ikke anerkende, men forlangte Sagen taget op til

Undersøgelse. Under Forhøret kom det nu frem, at

Barklay slet ikke havde sluttet nogen Overenskomst med

vedkommende Kunde. For at faa Klarhed over Spørgs-

maalet blev der afsendt tvende Mestre til Kunden for

at høre hans Udtalelse. Denne gik ud paa, at Barklay

ganske vist tit og ofte havde overhængt ham dels med

gode og dels med onde Ord og Trusler, ja endog tilbudt

som Gave et Skilderi for at faa Arbejdet, hvad der dog

ikke var lykkedes ham, hvorimod der var sluttet Accord

derom med Volcker. Dette kunde Lavet dog ikke billige,

lige saa lidt som det med Barklay sluttede Forlig, men

fand t det hele utilladeligt, hvorfor begge maatte bøde

3 Mark.

Af den Slags Sager kan nævnes flere, men de anførte

er tilstrækkelige til at vise, hvorledes Tankegangen var.

I endnu højere Grad viser det gamle Lavssynspunkt sig

overfor større Foretagender, hvor der var mere Arbejde,

end en Mester med den sædvanlige Arbejdskraft kunde

overkomme. Efter gammel Skik skulde dette fordeles

mellem samtlige Mestre, saaledes at alle fik lige Adgang

til Fortjeneste, og dette Standpunkt fastholdes meget be

stemt gennem hele det 18de Aarhundrede.

1767 vedtager Lavet saaledes i Anledning af Opførelsen