350 / 557
338
R . B erg
dem selv og de andre hans Lavsbrødre til større Ruin
og Skade. De forfærdige Vinduesruder for ringere Fris,
end i det norske Glas Compagnis Tabel for Glasset alene
er fastsat, og det saa ringe, at det mange Tider gaar 2,
3 å 4 Sk. under de Priser, hvorved de ikke alene lider og
taber paa deres indkøbte Glas, men endog have slet intet
for deres Arbejde, ja lider ligeledes Tab derpaa. Da La
vet indseer, at slig Uorden og grovelig Forbrydelse, den
ene Mester imod den anden, i Tiden vil bringe dem alle,
saavel de ældste som de yngste, i største Fattigdom, saa
have de nu samtlig vedtaget, at ingen af dem herefter
maa, vil eller skal noget Glarmesterarbejde accordere
eller forfærdige under eller ringere end ovennævnte Spe-
cification eller Tabels fastsatte Taxter i 1ste og
2
den
Sorter, siden det er bekendt, at Folk i Almindelighed
vrager det slette, som forstaaes under Nr. 3, og saafremt
nogen af dem imod Forhaabning skulle herimod forse
eller forbryde sig, vil de ikke alene underkaste sig Mulkt
og Straf efter Lavsartiklerne, men endog lide og taale,
hvad Straf den høj- og velædle Magistrat finder for godt
at dictere«.
Hvorvidt denne højtidelige Overenskomst, der er under
skreven af samtlige Mestre, har hjulpet, faar staa hen.
At den i hvert Fald ikke ha r ophævet den indbyrdes Kon
kurrence, ha r vi et Eksempel paa fra samme Aar, da Me
ster
Stackenschneider
blev anklaget af Mester
Worm,
fordi han var gaaet ind i hans Arbejde ved Nicolaj Kir
kes Vaaninger.
Uagtet Vedtagelse samme Aar om i saadanne Tilfælde
at holde sig til Lavsartiklernes Bødebestemmelser, slap
Stackenschneider dog med en Mulkt paa 2 Rdlr., som han
oven i Købet nægtede at betale.
Alle den Slags Sager er Vidnesbyrd om, at Grundlaget
for den gamle Lavsordning begyndte at vakle, og at den
Tid var ved at nærme sig, da den frie Konkurrence