Indre Liv i et københavnsk Lav i sidste Halvdel af 18. Aarh.
343
heder, der er medbestemmende ved en Lavsbeslutning
1771. Der forelaa da Tilbud paa Levering af et større
Parti norsk Glas til en samlet Sum af ca. 8000 Rdlr. og
med Rabat for de enkelte Sorter fra 13—40 pCt., des
uden rned
6
Maaneders Kredit. Lavet fandt imidlertid
baade, at Priserne var for store og navnlig Kreditten for
kortvarig, og da der det foregaaende Aar havde været
Glas nok paa Markedet, saa de fleste var vel forsynede,
turde man ikke gaa ind paa Handelen.
At der imidlertid alligevel har været Glasmangel, ses af
en Henvendelse fra Lavet til Cancelliet i 1772, hvori der
klages over, at det aldrig er muligt at faa norsk Glas, og
naar man endelig kunde faa noget, var der saa stærk Bræ
kage, at det ofte ikke kunde bruges. Saa skete det na tu r
ligvis, at de Købmænd, der endnu havde Glas, og som
havde faaet Lov til at indføre, naar der manglede norsk
Glas, skruede Prisen op til stor Skade for Glarmestrene.
Cancelliet synes ogsaa at have sendt de norske Glas
fabrikker en alvorlig Paamindelse om at have det he r
værende Lager forsynet, da der ellers vilde blive givet
Tilladelse til at indføre fremmed Glas.
Denne Reprimande synes for saa vidt at have hjulpet,
som der .virkelig kom Glas paa Markedet, men atter lød
Klagerne over, at det var alt for daarligt, at det kun var
at anse for Vrag og ikke for Købmands-Gods.
At denne Klage ogsaa var berettiget, kan ses deraf, at
Lavet 1772 paa det norske Magasin faar udleveret Glas,
som ellers skulde have kostet
8
Rdlr. pr. Kiste, til 4 Rdlr.
8
Sk., fordi Brækagen var saa stor, at der i de opslaaede
Kister kun fandtes 16 å 17 hele Tavler.
Saaledes er der evige Klager og stadig de samme. De
norske Glasværker kan ikke tilfredsstille Forbruget, og
det, der kommer, er slet.
1777 maa Lavet derfor ansøge om Indførselstilladelse




