345 / 557
Indre Liv i et københavnsk Lav i sidste Halvdel af 18. Aarh.
v a r i O v e r e n s stem m e ls e m ed P la k a te n a f 8. N o v em b e r
1747.
Kun een Gang i den her omhandlede Periode har Lavet
ejet en Oldermand, der synes at have været noget af en
Personlighed. Det var Mester
Andreas Johan Barklaij,
der valgtes 1787 med 11 Stemmer, medens den hidtil
værende Oldermand
Irrgang
kun opnaaede 7 Stemmer.
Der synes altsaa her virkelig for første og eneste Gang at
kunne spores noget, der lignede en Valgkamp.
Naar Valget faldt paa Barklay, og denne ogsaa fik
Magistratens Bekræftelse, synes dette virkelig at være
sket med Rette, thi Barklay var en ualmindelig dygtig
og dannet Mand, der med Omsigt og Autoritet varetog
Lavets Interesser og navnlig i en meget lang og indviklet
Strid med det norske Glarmestermanufaktur, som senere
skal behandles, optraadte med en Dygtighed, der selv i
vore Dage maa aftvinge Respekt.
Han optræder første Gang som indvandret Svend 1763
og tilhørte vistnok en Glarmesterfamilie. I hvert Fald er
det sikkert en Broder til ham ved Navn Martin, der før
ste Gang arbejdede her som Svend 1766. Andreas Johan
Barklay ha r aabenbart været en foretagsom Mand, thi
allerede 1764 melder han sig til Lavet som forlovet med
en Mesterenke og gør Fordring paa at aflægge Mester
stykke, hvad der ogsaa blev tilstaaet. Den
8
. Juni op
viste han det færdige Mesterstykke for de ældste Mestre
og Stadsbygmesteren og »fornøjede Lavet for de fore
fundne Fejl«.
Barklay maa vel den Gang have været oppe i Tyveaars-
alderen, saa at han ved Valget til Oldermand i 1787 har
været en moden Mand. At han i hvert Fald var sig sine
Evner bevidst, ses deraf, at hans første Handling som
Oldermand var at afskedige Lavsskriveren, da han selv
var i Stand til at paatage sig de skriftlige Forretninger.