344 / 557
332
R . B erg
dog ikke Magistratens Billigelse, i hvert Fald ikke offi
cielt, thi Lavet fik en Tilkendegivelse om, at naar der
skulde holdes Lavssamling, havde Oldermanden at ad
vare samtlige Medlemmer.
Med denne Indgriben i Lavenes indre Liv falder det
da ogsaa godt sammen, at end ikke Valget af Oldermand
kunde siges at være frit. Vel var det Regel, at Medlem
merne blandt deres Midte udvalgte tre Mestre ved al
mindelig Stemmeafgivning, og at Magistraten ogsaa stad
fæstede Valget af dem, der havde faaet de fleste Stem
mer, men helt kunde man dog ikke stole derpaa. Magi
straten havde Ret til at udnævne, hvem den vilde af de
foreslaaede, eller at vælge en helt anden. Som Eksempel
paa saadant Magistrats-Enevælde kan bl. a. ogsaa Glar-
mesterlavet opvise et Tilfælde. Det forekom 1784. Der
var da ved Valget af Oldermand afgivet
1 2
Stemmer paa
Chr. Clausen,
1 paa Worm, 2 paa
Truk
og 2 paa
Irr-
gang.
Man skulde jo efter det store Stemmetal paa Clau
sen tro, at Magistraten vilde vælge ham, men ikke desto
mindre udnævnte den Irrgang, uden at der fremkom Pro
test herimod.
Dette Træk af Magistratens Indgriben i Valg af Older
mand er ikke enestaaende. Lignende Tilfælde kendes fra
Maler-, Sadelmager- og Brændevinsbrænderlavene. Se min
Afhandling i »Historiske Meddelelser om København«,
2 Rk„ I Bd„ S. 322 f.
Man kan heraf forstaa, at der inden for Lavet ikke har
raadet noget videre Liv.
I det store og hele indskrænkede man sig til gennem
Oldermanden at passe paa, at Lavets Eneret ikke blev
krænket af Fuskere samt til — ved Hjælp af Svendene —
at paase, at ingen Mester i Provinserne fik Lov til at
holde Svende, uden at han var indmeldt i Lavet. Paa
den Maade fik det Medlemmer i saa godt som alle Køb
stæder i Danmark og Norge, hvad der forsaavidt ogsaa