339 / 557
Indre Liv i et københavnsk Lav i sidste Halvdel af 18. Aarh.
327
Først skulde Billedet nemlig males paa Glasset, — og
ingen af Datidens Giarmestre havde faaet Tegneundervis
ning, — og derefter brændes for tilsidst at faa den Ind fat
ning, der fuldendte Arbejdet.
Det fremgaar da ogsaa af Protokollen, at ikke saa faa
af »Stykmestrene« ha r haft Mangler ved Arbejdet, men
ha r disse ikke været særlig graverende, har man altid
kunnet klare sig ved at betale et større eller mindre Beløb,
alt efter Fejlenes Størrelse eller Antal, en Udvej, som sik
kert ha r været nødvendig, hvis man ikke har skullet kas
sere omtrent alle Mesterstykker.
Selve Fremstillingen foregik iøvrigt i forskellige Afsnit.
Først skulde det tegnede og malede Prøvestykke opvises
for Skuemestrene, dernæst paany, naar det var brændt.
Saa kunde dets Fuldendelse begynde, og naar den var
naaet, kom den endelige Bedømmelse. Tilsidst kom en
Opvisning for Stadsbygmesteren, senere for Kunstakade
miet og endelig for Magistraten, der saa »gratulerede« den
nye Mester samtidig med, at han svor sin Borgered.
For at blive Mester var det imidlertid ikke nok at ud
føre selve Mesterstykket. Der krævedes desuden, at ved
kommende stod »sit Aar«, det vil sige, anmeldte et Aar i
Forvejen, at det var hans Agt at blive Mester, og i Løbet
af dette Aar skulde han desuden flere Gange »æske Lavet«
og hver Gang betale en Afgift. Meningen med denne
Prøvetid kan næppe have været nogen anden end den,
at man skulde være paa det rene med, om den vordende
Mester nu ogsaa i alle Henseender var værdig til at komme
i Lavet. Desuden var det en Forudsætning, at han skulde
arbejde hos en Mester, naar han »æskede«. Var dette ikke
Tilfældet, kunde han ikke antages, før han havde skaffet
de fornødne Attester fra det Sted, han sidst havde a r
bejdet.
Naar man nu endvidere til alle disse Formaliteter reg
ner de Omkostninger, der var forbundne med Fremstillin-