337 / 557
foruden den, hun havde. Hun fik til Svar, at da ingen
Mester havde mere end en Svend, naar undtoges Mester
Ottsen, der arbejdede for Hans Majestæt og derfor havde
tre, kunde de jngen undvære. Magistraten, til hvem E n
ken, havde henvendt sig, henviste hende til at laane en
Svend hos Ottsen, indtil hun kunde forskrive en fra
fremmede Steder.
. . , t .
Men selv om de fleste Mestre ogsaa har haft en Svend,
saa er det næppe sandsynligt, at der har været stadigt
Arbejde til en saadan hele Aaret rundt. Dette fremgaar
da ogsaa af den store Skiften, der har fundet Sted blandt
Svendene.
Undersøger man f. Eks. Svendenes Protokol for Ti-
aaret 1761—1770, vil det ses, at der i dette Tidsrum har
arbejdet 118 forskellige Svende hos Glarmestrene, hvad
der betyder en meget hyppig Omveksling. Det viser sig
da ogsaa, at af disse 118 Svende har kun et Par Stykker
været beskæftiget i længere Tid, nemlig ca. tre til fire
Aar, og kun en eneste har arbejdet alle ti Aar igennem.
Resten har alene haft Arbejde nogle Uger eller Maane-
der, allerhøjst et Aar. Dette tyder paa en meget varie
rende Reskæftigelsesgrad og bekræfter forsaavidt Fo r
modningen om, at Mestrene ikke har været særlig vel
havende og kun har levet fra Haanden til Munden.
Hovedmængden af dem er de smaa Haandværksmestre,
der sled sig gennem Tilværelsen ved strengt Arbejde fra
Morgen til Aften og kun levede yderst tarveligt. Om
Levemaaden altid ha r været saa ringe, som det fremgaar
af en Klage fra 1770 fra en Mester over, at hans Svend
havde klaget over det 01, han fik, og kastet baade Kan' ^
og 01 ud ad Vinduet, faar staa hen, men flot h a r en
ikke været. Vedkommende Mester indrømmer, at de (kke
var godt 01, men det var, som han selv drak det. Sven
den blev da ogsaa idømt en Røde.
Men var Kaarene tarvelige, forstaar man ogsaa, at La
Indre Liv i et københavnsk Lav i sidste Halvdel af 18. Aarh.
3 2 5