343 / 557
Indre Liv i et københavnsk Lav i sidste Halvdel af 18. Aarh.
331
Oldermandens og hans ældstes enevældige Styre at have
vakt nogen Misfornøjelse.
Det skete i 1763, da fire Mestre klagede til Magistraten
over Oldermanden
Lorentz Clausen Schmidt,
der »finder
for godt efter egen Myndighed at udelukke os af Lavs
samlingen«. Den Skik havde udviklet sig, at nogle af de
ældste og mest formuende sammen med Oldermanden
gjorde og raadede, hvad dem syntes. Ved Julekvartalet
1763 havde Oldermanden end ikke ladet udgaa Medde
lelse om Samlingen. De fire Mestre nægtede derfor at be
tale deres Tidepenge i det Haab, at de saa maatte blive
indkaldt, men heri regnede de forkert. Oldermanden holdt
som sædvanlig Møde med et Par af de ældste.
I sin Erklæring til Magistraten over denne Klage und
skyldte Oldermanden sig med, at han kun havde fulgt
den Skik, som hans Formænd havde brugt, og efter hans
Mening var han efter Lavsartiklerne ikke forpligtet til at
tilsige samtlige Medlemmer, og hidindtil var der heller
ingen, der havde klaget derover. Skulde Oldermanden
være forpligtet til at indkalde hele Lavet hver Gang, nogle
Smaating skulde forhandles, saa maatte han grue derfor,
thi Klagerne havde hidtil ikke bivaanet nogen Lavssam
ling, uden at de havde yppet Strid, saa at den tilstedevæ
rende Raadmand havde haft Umage nok med at bringe
dem paa billige Tanker. Ved en tidligere Lejlighed havde
Hovedmanden gaaet rundt med et Skrift, som han havde
villet tvinge de andre Medlemmer til at skrive under, men
ingen havde dog villet. Naar endvidere Klagerne havde
fremført, at Oldermanden holdt Møder uden Magistra
tens Tilladelse og uden Overværelse af en Raadmand, saa
var dette ikke sandt. Han havde kun nu og da raadført
sig med en eller anden ganske tilfældig Kollega, og dette
kunde formentlig ikke henføres under Begrebet Lavssam
ling.
Denne nemme Maade at undgaa Opposition paa fandt