341 / 557
Indre Liv i et københavnsk Lav i sidste Halvdel af 18. Aarh.
329
derne og brugeligt Vindue, som siden skulde forfærdiges
af Carnisbly og engelsk Glas. Dette skete ogsaa, og ved
kommende Svend begyndte paa Arbejdet, dog med det
Resultat, at Lavet kasserede Arbejdet, hvad der gentoges
tre Gange. Svenden mistede nu Taalmodigheden og an
drog Kongen om at maatte blive Mester uden at forfær
dige noget Mesterstykke. For at modarbejde dette Andra
gende indsendte Lavet den kasserede Tegning til Kunst
akademiet, der jo skulde bedømme alle Mesterstykker i
Henhold til Forordningen af 21. Juni 1771. Dette sendte
imidlertid Tegningen tilbage med den Bemærkning, at den
kom ikke Akademiet ved, da det kun skulde bedømme
den kunstneriske Del af Mesterstykket, og det desuden ved
en Henvendelse til Magistraten havde udtalt, at det ikke
havde noget imod, at Glarmestrene for Fremtiden i Stedet
for det i Artiklerne paabudte bibelske Stykke udførte et
Blomster- eller Ornamentstykke.
Lavet fik saaledes intet Medhold fra nogen af Autori
teterne, tværtimod blev Resultatet en kongelig Resolution,
der fritog Ansøgeren helt for Udførelsen af Mesterstykke.
Saaledes gik den offentlige Mening Gang paa Gang mod
Lavene. Der sloges den ene Breche i det gamle Lavs
monopol efter den anden.
Sidst i Aarhundredet fik alle, der tjente i Borgervæb
ningen, Tilladelse til at ernære sig ved egne Hænder, og
endelig sloges der ved Forordningen af 31. Marts 1800 et
Hovedslag mod hele det gamle System, idet enhver Svend,
der havde arbejdet i sit Fag i fire Aar, fik Lov til at
nedsætte sig som Frimester.
Lavene og deriblandt Glarmesterlavet havde vel med
Hænder og Fødder modsat sig denne Reform. I sin E r
klæring til den paagældende Gommission ytrede det bl. a.,
at en Frimester kun havde ringe Udsigt til at tjene sit
Udkomme, hvorimod en Svend, der er duelig og kan
gøre sit Mesterstykke, straks kan holde Svende og Drenge,