HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

328

R . B erg

gen af selve Mesterstykket, vil man forstaa, at der skulde

megen Sparsommelighed til hos den, der vilde være Me

ster. Disse Udgifter indskrænkedes ikke til Omkostnin

gerne til Materiale til Mesterstykket og Tab af Arbejdsløn

i den Tid, der blev arbejdet paa det, men omfattede til

lige en Del Traktementer til Skuemestrene. Hertil kom

mer endelig, at selve det færdige Mesterstykke var usælge-

ligt, ikke alene fordi saare faa havde Brug for den frem

stillede »bibelske Historie«, men ogsaa fordi det var Skik

og Brug at afgive Mesterstykket til Lavet, som gemte det,

indtil det engang gik i Stykker.

Trods den Retning, som var oppe i Tiden, om at for- .

andre Mesterprøverne, ændrede Lavet ikke sine Anskuel

ser, men holdt paa Nødvendigheden af, at der udførtes

Mesterstykke paa vanlig Vis, selv om dette var nok saa

gammeldags. Heller ikke fra Svendenes Kreds var der

noget Ønske

0111

Forandring af Mesterstykket; de fleste

Svende var ugifte og havde al Udsigt til i Tidens Løb at

blive Mestre, naar deres Tur kom, saa i den Henseende

var der ingen Modsætning mellem dem og Lavet. Baade

Mestre og Svende holdt derfor paa Mesterstykket som det

eneste, der kunde sikre dem mod den ødelæggende Kon

kurrence, der var Følgen af den i Tiden herskende F ri

hedstrang.

Erfaringen viser jo imidlertid, at det aldrig nytter at

sætte sig imod, hvad der hører med til Udviklingens Gang,

og i den Henseende gjorde ogsaa Glarmesterlavet sine E r

faringer.

Et enkelt Eksempel vil vise det. 1791 havde en Glar-

mestersvend ansøgt Magistraten

0111

at blive fri for at ud

føre den Del af Mesterstykket, der bestod i at male og

brænde i Glas det bibelske Stykke, med den Begrundelse,

at han ikke forstod sig derpaa, og at det desuden var

usælgeligt. Magistraten gav Tilladelsen og paalagde Older

manden i Stedet for at give ham en Tegning paa et mo-