160 / 251
Hele København valfartede derud og saa med undrende Gys Svendsen hoppe
i lange Spring henover Grønsværen i sin „Sandgraver“ , som Maskinen ikke
uden Grund kaldtes af Folkeviddet. Hvis han naaede Flyvepladsen en Om
gang rundt uden at dumpe ned paa gamle Moder Jord, jublede Folk. Og den
Dag Alfred Nervø, i Desperation over at være blevet drillet lidt, satte sig
i sin Maskine, som han af en eller anden Grund havde kaldt „Wampa“ , og
—skønt Højderoret var defekt —fløj ind over Byen og rundt om Raadhus-
taarnet, var der Sensation i Byen. Lufterobreme var de Dages Helte, popu
lære og ombejlede, og da de konkurrerede om, hvem der først kunde krydse
Øresund, var Spændingen kolossal. I de tidlige Sommermorgener, fra det
begyndte at blive lyst, strømmede Folk til Kløvermarken for at se Flyverne
starte — ak gudved hvormange Gange uden Held. Navnlig saa man med
Undren Ellehammers lille hvepseagtige Maskine. Han fløj ikke selv med den,
det gjorde den svenske Baron Cederstrøm, d. v. s. fløj og fløj, hver Gang han
fik den tvunget i Vejret, faldt den ned igen, og hver Gang fik Baronen en
blodig Næse, det var altid Næsen det gik ud over, naa den ragede ogsaa godt
frem. Tilsidst vandt som bekendt Robert Svendsen Væddekampen; den
1 7. Juli 1910 fløj han fra Amager til Lindhamn (syd for Malmø) og blev
berømt.
Det var dengang. Nu ligger Lufthavnen ude paa den anden Side Kastrup
og spotter hine Tiders barnlige og naive Forsøg paa Lufterobring. De store
Rutemaskiner kommer og gaar, enhver som har Lyst (og Penge) kan flyve
hvorhen i Verden han vil, man er i Paris paa nogle Timer, i Stockholm paa
færre, Amerika er ingenlunde udenfor Mulighedernes Grænse.
Det flade gamle Amagerland er blevet et Trafikknudepunkt paa Verdens
kortet.
138