163 / 251
Frederiksberg Runddel
Knud Mühlhausen
det af blot og bar Oppositionslyst, jeg bifaldt Idéen, det var simpelthen, fordi
Haven dengang var mørk, overgroet og skimlet. Jeg kunde ikke fordrage dens
Lugt af Mug! Jeg tænkte med Befrielse paa at faa den gennemskaaret og
gjort lys og luftig!
Jeg skriver det saa frejdigt —for nu
er
den lys og luftig! De altfor mange
og altfor gamle, frønnede Træer er blevet fældet, Frederiksberg Have er nu
en Have, vi kan være stolte af.
Helge Rode og vor Omgang var meget saarede ved Tanken om, at der
skulde skæres en Vej gennem Haven, de syntes, det var en Profanation og
lovpriste den tidlig og silde. Jeg tav, men skrev et Digt om den og kaldte det.
j
Den vaade Have.
Sorte og sukkende Træer, og en Himmel, der blyfarvet graaner,
segnende Blade, der krymper sig vissent som bleggule Spaaner,
Skygger, der sniger sig frem, som de kysser et Lig, naar det blaaner.