161 / 251
FREDERIKSBERG
A f Edith Rode
Naar vi er Børn og Unge, synes Seklerne os adskilt ved uoverstigelige Kløf
ter eller omgærdet af høje Mure.
Med Aarene jævnes Kløfterne og Murene falder. Det ene Sekel løber lindt
md i det andet. Tiden, der fra Begyndelsen af var saa uendelig lang, er nu
ganske kort. De store statuariske Mennesker, vi lærte og læste om, bliver
Mennesker igen, som dengang de levede. Vor Hukommelse gør med Lethed
en Hovedfærdselsaare til en Landsbygade med Grøfter paa begge Sider. Det
var ganske kort Tid siden
ganske kort!
Det forekommer ikke engang underligt, saa rimeligt er det.
Jeg kender et levende Menneske, hvis Onkel, paa hvis Knæ han havde
redet Ranke, havde kendt en Mand, der havde været Page hos Napoleon den
Fra Frederiksberg Allé
Knud Mühlhausen
9
K
129