22 / 251
og hullet foran banegaarden dukker op. Ogsaa ovre paa den anden side er der
„hul , her ligger bazarbygningerne paa det gamle banegaardsterræn, og midt
ude mellem sporvogne og stoppesteder er nu frihedsstøtten anbragt. Efter
banegaarden, der syner lille og provinsiel, kommer endnu en række af de ejen
domme, der vel blev beundrede da de blev byggede, men næppe kan henrykke
mange mere. I en af dem hade engang det gamle folkemusæum tilhuse, og i en
anden det forlængst forsvundne Panoptikon, som den der bare een gang har
været der som dreng, aldrig glemmer. Vesterbrogade gaar itu hér, den er ikke
gade mere. Men lyst er her, aabent, himmel. Ikke videre kønt at se rager
Axelborg op, mens husrækken fra Bernstorffsgadehjørnet og videre - afbrudt
af indgangen til Tivoli — bestaar af disse mærkelige, halvlave bygninger,
hvoraf Wivex optager en, mens der er butiker og teater i de øvrige. Hér laa
engang „Kisten . Overfor ligger „National“ komplexet og lidt længere henne
den nye Richbygning. Resten hen til Raadhuspladshjørnet er paa den
anden side optaget af Industribygningen, før denne er endnu et hul med
smaa pavillongagtige bygninger. Et broget stykke gade, - et stykke gade
man forøvrigt ikke ser, i den forstand at man ser paa bebyggelsen, man gaar
der bare. Eller, det er bare det der nu er omkring
indgangen til T ivo li!
Ti
indenfor den kendte indgang med den pseudoagtige triumfbue, som man tror
er af pap og nok vælter i blæsevær, men som har staaet i mange aar, ligger
altsaa den gamle have og forlystelsespark med endnu en stump af den gamle
voldgrav og trær der maaske ogsaa stammer fra den tid. Og selv om man
næppe mere forbinder noget med det eller overhodet tænker over det,
saa
liggeir Tivoli paa Vesterbro
med indgang fra Vesterbrogade. Dér ligger det,
hyggeligt og ikke hyggeligt, fortidsagtigt og ikke længere hvad det var, kæm
pende for at bevare fortidens hygge og for at følge med tiden. Og endnu er
det vel om formiddagen fristedet for barnevogne med børn og barnepiger
eller unge mødre, og for ældre damer og herrer. Aar for aar moderniseres
den gamle have, og hjemligt nazistisk hærværk ødelagde desværre adskilligt
der mindede om fortiden og som faktisk var Tivoli . . .
Men . . . det er Vesterbrogade, og det er Raadhuspladsen, det er det sidste
stykke af Vesterbrogade, „det lille strøg“ , promenaden. Hér - naar man gik
14