DanmarkLandetMellemHavOgBælt

ner og Svesketærte - drejede om Hjørnet ind i Østergades trange Kløft.

Man kaldte dem Sølvhattene (paa Grund af de høje skinnende graa Hatte,

overtrukket med graa Silke) eller Ministrene, og de gav om Aftenen Tonen

an i Komediehusets Parket. For H. C. Andersens Talent var de ikke noget

forstaaende Publikum. Hans første Kritiker, en purung svensk, meget teater

gal Aristokrat, Baron von Nolcken, hørte med i Flokken af Stamgæster hos

Mini. Man havde givet ham Øgenavnet: Den lille Kagesluger.

Endnu i Begyndelsen af vort Aarhundrede holdt litterære Personligheder

af at vise sig paa Strøget. Det gav Reklame, gjorde En kendt. Gustav Ess-

mann balancerede i spidse Laksko og højrøde Silkesokker paa Flisen, og alle

smaa Billeder vendte sig om, naar man mødte denne Levemand (som vistnok

paa Bunden af sin Sjæl var uhyre borgerlig). Herman Bang tog en Droske,

naar han havde Penge til det, og laa henslængt paa de temmelig snavsede

Hynder, mens Vognen luntede gennem Østergade. Hestepærernes Odeur

blev borte i den Duft af krasse Parfumer, Patchuli og Moskus, som udgik fra

hans mærkelige Person. Martinius Nielsen stod ofte op i Vognen paa Turen

fra Dagmarteatret til Casino . .. han havde to Scener at passe, begge var som

Regel paa Fallittens Rand, og ved ikke at sætte sig ned, viste han Køben

havnerne, hvor haardt han arbejdede. Han havde slet ikke

T id

til at sætte sig.

I Begyndelsen af dette Aarhundrede gav

Politiken

Østergade sit Præg.

Bladet havde til Huse paa Hjørnet af Integade, og udenfor hvert Vindue var

om Sommeren Blomsterkasser, hvoraf lyserøde Begonier vældede. Det saa

nydeligt ud. Paa første Sal havde Henrik Cavling sit Kontor. Ofte stod han

i Eftermiddagstimerne bag Ruden, lyttende til Stemmernes Brus, der steg op

til ham fra Strøgvrimlen . . . det var Byens Melodi, og den fandt Genklang i

hans følsomme Hjerte. Udenfor paa Fortovet stod altid Litterater og skældte

ud paa de Fraværende. Valdemar Koppel listede over Gaden for hos den

vittige Cigarhandler at hente den sidste gode Københavnerhistorie til Ru-

briken

Dag til Dag.

Andreas Vinding kom hjem fra Væddeløb, blond, blaa-

øjet, med Kinder som en Basunengel, men et Skær om sig af Forelskelse og

Fest. Der var altid Liv paa Integadehjørnet, og Lysene brændte langt ind i

de smaa Timer.