30 / 251
Ellers var Østergade ikke morsom om Natten. Faa Skridt til begge Sider
. .. og man var enten i Mayonæsekvarteret (som Essmann havde døbt Hum
mer- og Laksegade) eller virkelig i Lastens Huler, de forfærdelige Smøger og
Baggaarde omkring Brøndstræde. Men Beboerne i disse af Prostitution, Al
fonser, Ruffersker fyldte Huse respekterede paa en mærkelig Maade Strøget,
de
kom
der ikke . . . de vilde ikke forstyrre de pæne Københavneres Trygheds
fornemmelse. Der var paa Østergade en enkelt Morgenbeværtning: Rydbergs
Kælder, hvor det gik temmelig stærkt til. Men den aabnede først ved 5-Tiden,
naar ordentlige Mennesker længst laa i deres Ægtesenge. I Karnevalsnæt
terne drog man fra Odd Fellowpalæet til Rydberg for at faa Kaffe og varme
Boller. Saa blandede letlevende Skuespillerinder sig en Timestid med billige
Skøger, adelige Godsejere svarede igen paa Alfonsernes sjofle Tilraab og kom
til kort, et Glas fløj igennem Rummet: Skrig, Klirren af Skaar, Blod ned ad
et hvidt, stivet Skjortebryst! Pjerrette eller Den glade Enke, der havde siddet
i Sofa med Viola fra Dybensgade eller Lyse Johanne og fundet det rædsom
interessant, blev pludselig bange og bad om at komme hjem. Oppe langs For
tovet var der Biler nok.
Strøgtiden paa Østergade begyndte Kl. 3 om Eftermiddagen, og man mær
kede, naar det var blevet Foraar, thi saa havde man paa Turen mod Raad-
huspladsen Solen i Øjnene . . . den blændede, men det var dejligt. Asfalten
duftede af Violer fra Konernes Kurve og fra de Buketter, elegante Damer
havde fæstnet til Persianermufferne. Om Formiddagen var der ogsaa mange
Mennesker, men de ikke bare gik og nikkede og smilte og drejede Hovederne,
nej, de var ude paa Livets Alvor, de besørgede Ærinder. Ak ja, det var de
Tider, hvor der paa Strøget var noget at købe. Hos Salomon Davidsen, det
fine gamle jødiske Lingerifirma, fik Brude af god Familie (med mange
Penge) deres personlige Udstyr. Frk. Davidsen kom selv ind og kastede et
Blik paa Resultaterne i Prøveværelset, og naar man i Generationer havde
været Kunde, blev der budt Pebermyntebolcher af en Sølvbonbonniére. Dron
ning Louise (Fr. V IIF s Gemalinde) kom og passede personligt paa, at hen
des Døtre ikke gik for vidt med Hensyn til at være moderne. Nu bruger man
Hofterne lavere! sagde Direktricen engang. Hos Prinsesserne, svarede Hendes
22