49 / 251
rater, der hver Aften blev trukket rundt i tvungen Andagt, bundne i Silke,
Læder eller Jærn og fremført i tvungen Dressur af ældre Jomfruer med store
Hatte paa Hovedet og Paraplyer og Stokke i Hænderne.
Katte saa man ogsaa, dog kun sjældnere, og da med frygtsomme og mis
tænksomme Sideblikke til Hundene, der kunde dukke op naar som helst;
men dengang kunde de dog i al Hast bestige et af den langs Kirken endnu
eksisterende Række af Træer og saaledes bringe deres nervøse Liv i Sikkerhed.
Nedad Nørregade kom „Hønen“ styrtende i besindig Skynding. Konduk
tøren, der kørte Hesten, sad foran i en lille Jernstol og havde ligesom Hesten
godt indøvet Overbalance, naar det gik nedad Bakke.
Jeg hørte aldrig, at „Hønen“ kørte nogen over, og hvis den havde gjort
det, vilde den og ikke mindst Hesten —være blevet meget ked af det.
Baade Hest og Konduktør havde den bratte Opbremsnings vanskelige
Evne. Besindighed var deres fælles Ideal, og Sagtmodighed prægede dem
baade i Op- og Nedløb.
Forlængst er Hestens levende Stempelgang mod de gamle Brosten paa
Nørregade ophørt.
Nye elektriske Tider er begyndt. Ikke alene Hønens, men mange andre
Hestes glasklare Brostens- og Asfaltklask er hørt op til Fordel for store Spor
vogne, der kører af sig selv, og prustende og stønnende Biler, der sprøjter
snavset Vand opad Fodgængerne, oser Benzinrøg i deres Næse og
mangler
Hønen“ s langsomme Besindighed.
Naar jeg som Dreng i Solnedgangen stillede mig op midt paa Frue Plads,
kunde jeg ved at kikke gennem Studiestræde næsten lige for Enden af denne
Gade øjne England og Themsmundingen, og kikkede jeg ned gennem Store
Kannikestræde, kom det mig for, at jeg for Enden af denne Gade (ved at
kikke lige forbi eller ovenover Trinitatis Kirke og Runde Taarn) kunde øjne
Taarnene i Kreml og det indre af det hellige Rusland.
Saadan fjæmer Drengesjælen Afstandene og lader sine Drømme skubbe
Rummets opstigende Forhøjninger tilside for saaledes at bane sig Vej til
sine stædigt fastsatte Maal.
K
33