DanmarkLandetMellemHavOgBælt

brugte Bøger —foruden en Lugt, som ikke kan forklares, men som maa være

den individuelle Lugt, ethvert Hus, især ethvert gammelt, besidder —maaske

var det den akademiske og gejstlige Lugt fra Frue Kirke og Universitetet,

der her forenede sig i en ny Substans, hvori der baade var Ælde og for

fløjent Skoledrengesind.

„Coelestem adspicit lucem“ og de andre latinske Indskrifter paa Pladsen

fo’r allerede tidligt rundt i vore Hjærner, hvor de nedlagde mange forskellige

Betydninger, indtil de rigtige først mange Aar senere gik op for os. Til

syvende og sidst var vor egen barnlige Udlægning dog maaske nok saa fantasi

fuld og førte i hvert Fald Sjælen ud paa endnu længere Vandringer i Ver

densrummet.

Naar vi legede „Røvere og Soldater“ , var Frue Plads for lille og for aaben

til at skjule sig rigtig godt paa.

Vi søgte Forbindelse med de omliggende Gader og Kvarterer, mod Øst

helt op til Købmagergade, mod Vest til Vestervoldgade, mod Syd til Strøget

og mod Nord til Nørrevold.

Selvfølgelig var vi i Forvejen fortrolige med disse Strøg, fordi de forskellige

Butikker, hvor vi købte ind, ogsaa var beliggende her, nogle af dem passerede

vi daglig paa Vej til Skolen og om Søndagen til Søndagsskolen.

Men det var først under vore Lege, at vi blev helt fortrolige med dem; da

aabnede de sig helt for os, maaske blandt andet fordi vi ogsaa helt aabnede

os for

dem

og i halsende Flugt udvalgte dem til Rednings- og Skjulesteder.

Naar vi legede i disse Gader, var de helt igennem

vore

Gader, og vi be

tragtede de Voksne —som sendte os mangt et gnavent og afstandsbebrejdende

Blik, paa Grund af de Ryg- og Sidepuf de modtog af os hurtigt ilende Sta

fetter — som ekstraordinært Løsøre, som hverken i Retfærdighedens eller

Legens Navn havde noget at gøre her.

Betjentene puffede vi dog som Regel ikke saa haardt til, men det var mest,

fordi de besad Knapper i deres Uniformer, som man kunde spille med.

Fiolstræde med

Holbergs Kastanjetræ

var maaske den allersmukkeste af

disse Gader, der næsten alle krummede sig —den lige Linie er den nemmeste,

men ikke altid den kønneste. Selve vort Liv krummede sig jo ogsaa; bare en