50 / 251
Forhindringer af enhver Art synes let overvundne ved Længselens Kraft
og Underbevidsthedens totalitære Gennembrudsfornemmelse. Thi bare inde
fra den østre Universitetsgaard, lukket inde af himmelhøje Mure, var det mig
muligt at faa Øje paa visse Græsgange paa den nordskotske Højslette, hvor
jeg havde nogle halvvilde Yndlingsfaar gaaende, vogtet af en Pige paa min
egen Alder, til hvem jeg forlængst havde indledt et stedse hæftigere Tilnær
melsesforhold af afgørende Betydning for os begge.
Jeg saa denne Højslette i blaa og grønne Farver og kunde igen — helt
deroppe fra —kikke hen over forrevne Fuglefjælde paa Færøerne (hvorfra
en af mine Tanter stammede) beskyttet af et gnistrende grønt og hesteskums
hidsigt Hav.
Her paa Frue Plads’ toppede, grove Granitsten (med de pigelig formil
dende hvide Striber paa Kryds og tværs i blide Firkanter og forsonlig præg
nante Trekanter) kom jeg for første Gang i Karambolage med den mig om
givende ligesaa levende Verden.
I Overværelse af Professorer med Nærsynethedsbriller dinglende paa skraa
over deres videnskabelige magre Næser og beset af Prælater med fromme og
gyldent straalende Ligevægts- og Anseelseskors paa det mere fuldbarmede
Bryst tævede og gennemtævedes jeg af min første aabenbare og dagsvedige
Modstander, en lang Mælkedreng, som jeg altid indtil dette Øjeblik havde
anset for en hjælpeløs og holdningsløs Svækling.
Med stærkt blødende Næser og under gensidig Haans- og Bebrejdelses
udveksling skiltes vi med dobbelt aflagt Løfte om et hidsigt Gensyn.
Jeg husker endnu hans ildrøde spidst opgaaende Hanekam af et Haar.
Træerne er næsten forsvundet fra Frue Plads, men Statuerne staar der;
de gejstlige ses endnu tydeligere og med endnu mere fornemt advarende
Træk i Stenhovederne, efter at Træerne langs Kirken er blevet fjærnet.
Dyrkøbet
paa den anden Side af Kirken udøvede trods sit mærkelige Navn
ikke saa stor Fortryllelse paa den legende Ungdom — undtagen naar de
Kongelige kom kørende til Formiddagsgudstjeneste. Da blev den røde Løber
lagt paa Trappen paa Dyrkøbssiden af Domkirken, og vi trængtes i ærbødig
Iver for at faa et Glimt at se af de Mægtige.
34