![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0053.jpg)
I den vestre Universitetsgaard, domineret af det store Træ og Universitetets
Festsal —med Frue Kirkes stærke, firkantede Taam ligesom paa Vej tværs
over Pladsen og hen for at stille sig op paa Porthvælvingen — ligger
Konsi
storium,
den ældste eller en af de ældste Bygninger i København.
Her holder Universitetets Lærere højtidelig Forsamling, og Indgangen her
benyttede de Kongelige, naar de skulde deltage i Universitetsfesterne.
Da holdt de fornemme Biler og Kareter i Gaarden, og man kunde gaa
rundt og tænke sig, at man selv var kongelig, men bare ikke gad deltage i det
officielle Lirum-Larum og hellere vilde gi Hestene Sukker.
Festligst er Pladsen, naar de nye Russer i deres bedste Puds kommer til
Immatrikulationen og
faar Haandtryk af Rektor.
Da fornyer Pladsen sig og bliver smittet af Ungdommen, lader sig banke
op af de tusinde fremmede Hæle og lægger sig bedre til rette for at være med
til denne nye Skæbnens Runddans.
Ofte saa jeg
Stiftsprovsten,
baade den fornemme højkirkelige
Paulli
og den
ganske tynde, vævre og smidige
Ussing,
vandre fra Kirken over i Stiftsprov-
steboligen paa Hjørnet af Fiolstræde og Store Kannikestræde.
I den vidunderlig smukke, røde Gaard i Nørregadeenden af Frue Plads
boede Sjællands Bisp. Hvilken Rigdom at bo i saa mange Værelser. Havde
det været mig, vilde jeg ha tilbragt det meste af Dagen med at gaa fra det
ene til det andet og beundre Udsigten fra hvert enkelt.
Men jeg var ikke ret gammel, før det „sociale“ kom ind i mit Liv, og da
tænkte jeg: hvordan kan et af de mest kristne Mennesker i Landet være
bekendt at bo i saa mange Værelser paa én Gang, naar der er saa mange,
der ikke har Tag over Hovedet om Natten?
Endnu mere indviklet blev Problemet, da jeg hørte og forstod, at Bispen
virkelig var et godt Menneske og selv deltog i det sociale Arbejde.
Paa
Metropolitanskolen
kendte vi selvfølgelig Pedellens Søn og som Følge
deraf ogsaa Gymnastiksalens Tove, paa hvilke vi sled mange Bukseendcr
blanke, den store rigtig gammeldags Skolegaard og Klasseværelserne, der
lugtede af gammelt Træ, men ogsaa af Drengesved, Bolsjer, Viskelæder og
3
* K
37