170 / 211
i 64
b ev irk e d e ingen F o ra n d rin g i det engang vedtagne. Capitain F. C. J u st,
d e r i S e p tem b e r 1849 an sattes som Sko lefo rstand e r, forsøgte vel at
indfø re et m ildere R e g im e n te, me n h an s B e s træ b e ls e r s tr a n d e d e , vel
n æ rm e s t af Mangel paa M e dv irkn ing fra det øvrige u n d e r o r d n e d e
L æ r e r p e r s o n a le s Side. Den ny e F o rs ta n d e r om fattede Sko len og d en s
O p g av e med sand og dybtfølt In teresse. Selv i B e sidd e lse af en i høi
G ra d udv ik let Human itetsfø lelse, søgte han paa b ed ste M aade at fremm e
E le v e rn e s Vel, lette V ilk a aren e for d em og m ildne de til sine T id e r
temmelig h a a r d e Straffe. Men en F o rsta n d e r, selv den b ed ste, kan jo
umulig v æ r e a lle s te d s n æ rv æ re n d e , og sk jønd t F o rh o ld e n e maatte siges
at h ave b e d re t sig paa enk e lte Om r a a d e r , saa bleve de dog i Realiteten
de samme. I S k o le n s d a v æ re n d e C omm a n d e rs e r g e n t — B. — k u n d e
den ny e F o rs ta n d e r heller ikke ven te at finde Støtte for sine h um a n i
stiske B e s træ b e ls e r; det B lide laa nu engang ikke for ham .
I P æ d a -
gogikens G r u n d s æ tn in g e r v a r han ikke k omm e n v idere end til S p a n s k
rø re ts Anv end e lse ; men det b rugte han ogsaa tilgavns, d et maatte man
lade ham . Det vilde udentvivl h av e v ak t h a n s dyb este F o ru n d rin g , om
N ogen h a v d e tiltroet sig Evn e til at o p d rag e veritable E le v er paa anden
Ma ad e end ved at tildele dem et b estem t K v an tum P ry g l Morgen,
Middag og Aften.
N u tid e n s M e n n e s k e r ville fo rmodentlig kalde en
sa adan O p d ra g e ls e sm e th o d e b a r b a ris k , me n e r d et ikk e for s tæ r k t et
U d t r y k ? Vi maa erind re, at M æ n d e n e fra h a n s T id v a re o p d ra g n e
u n d e r langt s tre n g e re V ilkaar end nutildags, de h avd e selv set og prøvet,
hvilken o p d ra g e n d e Kraft d e r kan ligge i et vel ført S p a n s k r ø r, n a a r
det a n v e n d e s i rette Tid, og sæ rlig maa vi hu sk e , at d e r paa en Skole
som d e n n e — og vel navnlig dengang — altid findes E lem en te r, d e r
kun e re modtagelige for „ s la a e n d e “ A rgum en te r. A n d re T id e r afføder
a n d re S k ik k e , en h um a n e r e T id sa and h a r fo rtræng t D atid en s „B a n k e -
a a n d e r “, men disse J e r n m æ n d s Mission h a r ik k e d e stom in d re haft sin
sto re B e tydn ing for S ko len s Udvikling, idet de i væ sen lig G ra d bidroge
til at fæstne og hæ v d e Autoriteten. — E fter den ov en fo r om talte B.
blev L. C omm a n d e rs e r g e n t ved Skolen. H a n s B e s træ b e ls e r i Retning
af at udvikle E le v e rn e s O r d e n s s a n d s g ræ n d s e d e til det m inutieuse. Som
bek jend t la ppede og stopp e d e E le v ern e selv d e re s T ø i, og engang
imellem — mulig ikke saa sjelden t — n a a r En eller A nden havd e
taget lidt for h a a rd t paa Sy- eller S to p p e n a a le n , saa I n s trum e n te t v ar
gaaet itu, og i d e n n e b e g ru n d e d e Anledn ing h en v e n d te sig til L. for at
at faa ud le v eret en ny, k u n d e en saadan T ra n sa k tio n ikke foregaa,
forinden B r u d s ty k k e r n e — S tum p e r n e — af den f o ru ly k k e d e Naal vare
fremlagte som en Slags c o rp u s delicti. At L. blandt E le v e rn e gik u n d e r
N a v n af „ S tum p e n “ , b ø r efter det h e r fortalte ikk e fo ru n d re Nogen.
De Refo rmer, d er af forskjellige Aarsag e r ikke kom til U d fø relse
u n d e r Capitain Ju s t, v ar d e n n e s Efterfølger, Capitain P. E. G lahn , der,