175 / 211
169
Sm ag e n for oftere at u n d e r k a s te sig Fø lgerne af d e n n e exceptionelle
K u rm e th o d e . F o r at r e s e rv e re sig mod mulige U n d e rfu n d ig h e d e r fra
P a tie n te rn e s Side, fik ingen af d em Lov til at tr æ d e af, forinden S y n k
n ing sp ro ce sse n v a r kon stateret.
Uag tet E le v e rn e hele Dagen — ja N atten med — v are u n d e r
stren g t T ilsyn og optagne af d e re s th e o re tisk e og p ra k tisk e Sysler,
gaves d e r dog Ø ieb likke, h v o r U n g d om sm o d e t og L ivslysten trod s de
s tr am m e n d e Ba a n d slog ud i lyse F lamm er, og paa en eller and e n Vis
skaffede sig Luft, og h v o r da Alle i broderlig S am d ræg tig h e d v are
enige om af F ljertens Lyst at slaa G æ k k e n løs.
Imellem K omm a n d o o rd e n e „ f r a b o r d s “ og „til B ø n “ v ar d e r et
M e llem rum af en T im e , som af de tre yn g re C lasse r beny tted e s til
P u d s n in g o. dsl., af æ ld ste C lasse d e rim o d til S am ta le r og U d k læ k n in g
af P la n e r, hvis G je n n em fø re lse ikke fo rd red e et sæ rligt komp lice re t
Apparat. T r a f d et sig nu tilmed saa heldigt, at h v e rk e n F o rsta n d e re n
eller C om m a n d e rs e r g e n te n v a re h jemm e i Ø ieblikket, sk re d e s d e r uden
T ø v e n til P la n e n s Ivæ rk sæ tte ls e ; T a n k e og H a nd ling v a r h e r k u n et,
og ved H jæ lp af S e n g e tæ p p e r k u n d e den T id s E le v er k om b in e re det
m e st Utrolige. Ko rt efter ses et fantastisk Op tog lang som t at bevæge
sig ned ad den lange Gang. I Sp idsen for d et im p o n e re n d e Tog
s k r id e r me d ø ste rla n d sk G ra v ite t tre b u rn u s k læ d te A ra b e re med lange
S to k k e i H æ n d e r n e , dere fte r følger en udsøgt Samling af de sjeldneste
D y r e a r te r : E lefanter, Kameler, G iraffe r etc. i en Mangfoldighed og med
en saa sla ae nd e L ighed, at S y n e t af dette im iterede Menageri endogsaa
vilde h av e faaet den sto re B a rn um s T æ n d e r til at løbe i Vand. P aa
Ryggen af h v e rt af „ D y r e n e “ sad en af de allerm ind ste Elever, som,
formoden tlig for at forhøie Illu sio n e n , ved H jæ lp af B la n k s væ rte v ar
bleven forvand let til Morian. Tog et sluttedes af en tu r b a n sm y k k e t Liv
vagt og efterfulgtes af en h y le nd e S k a re d a n d s e n d e D e rv isc h e r; det
tog sig g lim re nd e ud! Men En sem b lets svageste P u n k t var aab enb a rt
D e r v is c h e r n e , thi d e re s g ro tesk e D a n d se og u a rtik u le re d e H y l gjorde
D y re n e vilde, saa de begynd te at brøle i C h o r, og da dette v ar u d en fo r
P ro g r amm e t, kan man ikke u n d r e s over, at L e d e rn e bleve enige om at
a f b r y d e Forestillingen itide. Men den sædvan lige Retraitelinie e r allerede
afsk a aret, thi midt i Dø ra abn ing en staar, lig C h e ru b e n med F lamm e
s væ rd e t, C omm a n d e rs e rg t. med hæ v e t S p a n s k r ø r p ara t til Indhug.
F u ld stæ nd ig P an ik ! Dog midt u n d e r L a rm e n og Fo rv irring en h ø res
pludselig en k la r K omm a n d o s temm e s befalende: „Til K am r e n e ! “ Det
e r A n fø re re n , d e r med strategisk Ov erb lik le d er Tilbagetoget. N u e r
E n h v e r stra x k la r o v e r S ituationen. Som Læ k a tte springe de ind paa
K am r e n e , h v o r de g jemme sig bag F o rhæ n g e n e eller u n d e r Sengene,
ja de m ind ste søge endog saa Dæ k n in g i „ S k r in e n e “, og den før saa