181 / 211
175
ford riste d e sig til at kalde ham „D r e n g “, fik det stolte S var: „Kongen
h o ld e r ingen D re n g e ; jeg h a r sv o ret til K a n o n e n ! “
De aarlige E x am in e r i April vare sæ rlige M æ r k e p u n k te r i E le v er
nes travle Liv. A llerede M a a n e d e r i F o rvejen k o n s tr u e r e d e man ved
H jæ lp af K rid tstre g e r — A lm a n a k e r var K o n tra b a n d e — en T id smaaler,
hvis P aalidelighed just ikke k u n d e kaldes g r u n dm u re t, isæ r n a a r d e r
v a r flere end e e n , d e r sku ld e ko n tro lle re T id sregn ing en ved h v e r
Mo rg en at udslette en af K rid tstregerne. J o n æ rm e r e man kom Exa-
m e n s d a g e n , desto stø r r e blev S pænd ing e n . De saakald te „R iv e re “,
Læ se h e ste n e , vare de eneste, ho s h v em de almindelige F e b e r s ym p tom e r :
Appetit- og S ø v n lø sh e d ikke sp o r e d e s i nogen o v e rvæ tte s G r a d ; de
sk u ld e jo nu hø ste L ø n n e n for alle d e re s Anstrengelser. Men for
dem , som Aaret ru n d t kun havd e læ st til H u sb e h o v , og som af Mangel
paa den Ballast, V isd om sg u d in d en k u n s k jæ n k e r sine ivrigste D y rk e re ,
frygtede for at blive b efundne for lette, stillede Sagen sig lidt a n d e r
ledes. F o r at m o d v irk e F ø lgerne af d e re s stø rre eller m ind re F o r
sømm eligh ed gave de sig Fatalismen ivold; med a n d re O rd , de kastede
B ø g e rn e ivejret, og den S id e, som i Nedfaldet vend te op ad , antoges
da at in d e h o ld e det S p ø rg sm a a l, af hvis eventuelle B e sv are lse d eres
fremtidige Ve og Vel afhang. Afgangsclassens E lever sov om Natten
kun med d et en e Ø je og med hele S tabler af L æ r e b ø g e r u n d e r H o v e d e t
sam t gik om Dagen om k rin g med dybsindige eller a a n d sfra væ re n d e
Miner, alt efter d e r e s forskjellige Individualitet; iøvrigt m e re lignende
A u tom a te r end v o r d e n d e Artillerico rporaler, d e r som b ek jend t stedse
e re p a ra te til en lystig Spøg.
Men H je r n e n s T ra in e rin g til Afgangsprøvens Kapløb fo rh ind rede
ikk e , at F an tasien til sine T id e r fik Overtaget. Om faa Dage sku lde
man jo forsøge S p ring e t fra Sko letvangen og Tugten ud i det virkelige
Liv, med alle dets indbildte F o rjæ tte lse r om fremtidige Nydelser, som
det b u n d n e Skoleliv kun h avd e bidraget til at gjøre end m e re tillok
kende. C h a ra c te r e n „ b e sta a e t“ forekom En at væ r e Indbeg rebet af Alt,
hvad d e r kan hilde og drage det ubefæ sted e S i n d : Avancement, P enge
paa L om m e n , Æ re sb e v isn in g e r u d e, Fedekalveslagtning h jemm e , og
først og sidst — F rih e d e n ; den i 4 Aar med g lødende Længsel efter
tragtede F rih e d . Om de Fleste end h avde Følelsen af, at F rih e d en
for d e r e s eget V e d k omm e n d e vilde blive meget b eg rænd set, saa trø stede
man sig med, at Alt h e r i Livet jo er relativt.
S elve E x am e n s u g e n helligedes u d e lu k k e n d e til Dy rk e lse n af V iden
sk a b en og Friluftslivet paa — eller rettere bag Volden. N a a r man om
Fo rm id d ag e n lykkelig h avd e k laret de Sk jæ r, paa hvilke adskillige
h aabefulde Ynglinge e n d n u i vo re Dage lide S k ib b ru d , vel næ rm e s t