185 / 211
179
Et P a r Dage efter kom saa den sto re P a r a d e , h v o r alle A sp ira n
te rn e v ar opstillede i S ko len s Gymn astik sa l, og de 18 eller 20 lykkelige,
h v o r mange det nu var, blev kaldt frem af Ch e fe n og fra det Ø jeblik
ind tra ad te i den m ilitæ re Stand, mange for at blive der, til d e re s L ivs
aften op rand t.
Den første Dag paa E le v sk o le n , ja, hvilken tidligere E lev m ind e s
ikke d e n ; d et v ar mange Ind tryk , d e r d e n n e Dag sku ld e modtages.
Den allerførste Be gynd else v a r egentlig ikke slem , mod taget som
man blev af den gam le S tab sserg en t og den S e rg e n t, d e r sku ld e væ re
K lassen s K o rp o ra lsk a b sfø re r. S e n e r e blev Talen en Del m e re ra sk og
k om m a n d e r e n d e , end de fleste v a r van t til, og efte rh a an d e n som B e
h o ld n in g e rn e i M u n d e rin g s k amm e r og B og sk ab e s v a n d t in d , fik en og
a n d e n m a a sk e n o k en Anelse om det, man s e n e r e til F u ld k omm e n h e d
erfarede, at alt, hvad d e r paa E lev sko len faldt ind u n d e r Be g re b et
U d lev e ring og Omby tn ing , sted se v a r omgivet med en Vold af hø jrø ste t
T alen om visse ung e M e n n e sk e r, d e r kun k u n d e ødelægge og ru in e r e ;
m e n B ø g e rn e , U n ifo rm e n og den øvrige U d ru s tn in g v ar jo, om end
ikke i bogstavelig F o rs ta n d , „ n y t“ for den unge Elev og v irk e d e som
Mod væ g t mod de enk e lte ubehagelige T o n e r, d e n n e første Dag lod høre.
D et første kraftige B r u d paa Idyllen s k e te , da 1. og 2. Klasse,
nogen Tid før Middagssp isn ingen sku ld e finde S ted , kom hjem fra
H a v e n , h v o r de i disse Dage v ar beskæ ftigede med Fo ra arsarb ejd et.
Æ ld s te K lasse — de havd e jo ku n v æ r e t „æ ld s te “ i et P a r Dage —
sk u ld e nu in d træ d e i d e re s fulde Re ttigheder som E lever, og hertil
h ø rte efter g ammel S ko letra d itio n , at man strak s satte sig i grund ig
R e s p e k t ho s de yngste.
Æ ld ste Klasse h av d e en ejendomm elig F o rm for P ræ s e n ta tio n , d e r
bestod i, at de med al den Ma nd ighed og S tre n g h e d , de k u n d e lægge
i d e re s som Regel i O v e rg a n g v æ r e n d e O rgan, spu rg te den første den
bedste af de ny Elever, de mød te : „H v a d h e d d e r j e g ? “ Og da den
ung e for første G a n g saa E leven i al h a n s Magt, k u n d e han jo som
Regel ku n s v a re , som sa nd t v a r: „Det ved jeg i k k e “ . Men S v aret
fulgte ogsaa s tr a k s : „Jeg h e d d e r O lsen, og G u d naade Dem, hvis De
g lemm e r d e t ! “ P a a den Maade blev 3. Klasse efte rh a an d e n p r æ s e n te r e t
for hele æ ld ste K lasse; me n derv e d blev det som Regel ogsaa, idet de
ny E le v er tilbragte den første Tid i L ok aler for sig selv, for at læ re
de almindelige Regler om m ilitæ r Anstand og for at in stru e re s i Lyd ig
h ed s- og Respektpligten.
H e lt undgaa S am v æ r med æ ldste Klasse
k u n d e ma n jo dog ikke, og noget af det første, man d e rv e d læ rte, var,
at man gjorde sig skyldig i en meget sto r M isforstaaelse, n aa r man
tro e d e sig at v æ r e Elev paa E levskolen, nej, man v a r en „R e je “, som
Regel yd erligere med Tilføjelsen „ væmm e lig “ eller „m o d b y d e lig “, og ku n d e
12
*