182 / 211
176
paa G r u n d af U k je n d s k a b til det ellevte B u d ; n a a r man, s ta a e n d e foran
den gaadefulde U rn e , tvivlraadig, famlende, h av d e tr u k k e t en af de lange
Fidibusser, paa hvilke S p ø rg sm a a le n e stod, afleveret d e n til rette V e d
k omm e n d e , og efter et s k a rp t K ry d s fo rh ø r, u n d e r hvilket ma n maatte
op b y d e hele sin sv im lend e K u n d sk ab sfy ld e og S n a r ra a d ig h e d , og d e r
efter som g jennem et T a a g e h o rn opfanget L æ r e r e n s .„ træ d a f“ sam t
u n d e r Ilden fra C e n s o r e r n e s vel m o n te re d e B a tte rie r forsøgt A ttentat
paa sin egen Førlighed ved at løbe Ryggen imod Dø rlaa sen , og endelig
gjenfundet sig selv, fortum let og rød i H o v e d e t, sta a e n d e u d e n fo r
C lasse dø re n , da — me n først da havd e man g je nn emg a ae t S k jæ rsild e n .
F ø rst da v ar man modtagelig for d et v aa g n e n d e Liv i N a tu r e n , det
første s p æ d e G r ø n n e , d e r allerede begynd te at pippe frem af Vo ld en s
so rte M u ld , taknem lig for hele den lille S tum p Idyl, d e r i al sin
b esk e d n e S imp elh ed a a b e n b a re d e sig paa den a n d e n Side af Volden,
ved B re d d e n af C h ris tia n s h a v n s m u d r e d e Voldgrav, h v o r K amm e r a te r n e
mod tog En med et d æm p e t, me n d e rfo r ikk e m in d re v e lm e n t, H u r r a ,
og S p ø r g sm a a l e t: „H v o r d a n k l a r e d e Du D i g ? “
Og n a a r saa endelig E x am e n s r e s u lta te r n e v a re k u n d g jo rte for
E le v e rn e , og d e r v ar givet T illadelse til, at de maatte paa sy de ny e
Distinctioner, hvilken Jub e l, hv ilket Liv vak te d et da ikk e om k r in g paa
K am r e n e ? Afgangsclassen, d e r med et fra simple P u p p e r fo rvand ledes
til straa le n d e S omm erfug le med gule S trib e r paa F o r lem m e r n e , havd e
selvfølgelig u h y r e travlt. T a k k e t væ r e d e re s I n d træ n g e n i den æd le
S k ræ d e r k u n s ts My sterier, k u n d e de fleste af de unge C o r p o r a le r uden
fremm e d H jæ lp paa sy den mang lend e S n o r — gam le S n o re stod d e rfo r
høit i K u rs ; man undgik d erv e d lettere P ræ d ik a te t „ n y b a g t“ — , men
d e r fandtes dog Enkelte, hv em en slig kvindagtig Om g a n g med N aal og
T ra a d syntes uforenelig med d e re s nye Rang, og som d e r f o r nød sa g ed e s
til at appellere til en af de y ng re K amm e r a te r s F ing erfæ rd ighed . Alle
v are i travl Aktivitet. En b ø rsted e „C o r p o r a le n s “ Støvler, en Anden
pu d se d e K n a p p e rn e i F ra k k e n og H u e n , en T re d ie h e n te d e den længe
iforveien lovede „lang e“ Sabel med G e h æ n g n e d e paa en af U n d e r
officersstuerne, m e d e n s en F jerde fra M a rk e te n d e rie t bragte „B a rb e r-
v a n d “ i et — Ø lbæg e r. Efter at have lagt den sidste H a a n d paa
Toilettet, s pæ n d e s S ab elg ehæng et i det ind e rste H u l, men v ise r sig
desuagtet at væ r e for vidt til den sm æ k r e Taille — n aa , d et faar at
væ re ! Ledsaget af K amm e r a te r n e s b e u n d r e n d e B likke s p a n k u le r e r den
ungdommelige Befalingsmand med Sabelen slæ b e n d e efter sig op og
ned ad Gulvet, m e d e n s han, som det sidste Ap p en d ix til sin so ign e re d e
P aak lædn ing , tr æ k k e r de hvide H a n d s k e r paa. N u e r han flyvefærdig.
„ F a r v e l“ hilser han til Afsked — „farvel, farvel, m o r Dig g o d t! “ lyder
det i Ch o r, og Alle ile til V in d u e rn e for at se ham p a s se re C a se rn e -