176 / 211
170
stø iende S cene fo rvandles med et til den d yb este S tilhed; ma n d riste r
sig k n a p t til at tr æ k k e Veiret. Som H an n ib a l paa K arth a go s Ruiner,
sta ar R. g r u n d e n d e o v e r T ilvæ re lse n s G a a d e r e n e tilbage paa Valpladsen,
h v o rp a a han b r umm e n d e i Sk jæg e t tiltræ d e r T ilb agetoget, da h a n s
K o rp u s fo rh in d re r h am i at op søge de sma a Ro lig h e d sfo rsty rre re i
d e re s Smu thu lle r.
Men ma n k je nd te ogsaa æ d le re og m e re a u to ris e re d e A d sp re d e lse r.
S aaledes h avd e Sko len bl. a. et lille T h e a te r, paa hv ilket d et — u n d e r
Betingelse af, at L e k tie rn e ikke fo rsøm tes — i Reglen engang om Aaret
tillodes E le v ern e at opfø re Sm a a sty k k e r, afp assede efter D e k o r a tio n e r n e
og — Kassebeho ldn ingen .
D am e ro lle rn e ud fø rtes af de hertil bed st
kvalificerede af de y n g re C lasser, og de u n gdomm e lig e A k te u r e r skilte
sig meget n et ved d e re s Roller. Forestillingen o v e r v æ r e d e s af F o r
sta n d eren og samtlige L æ r e r e me d d e re s Familier, ligesom d et tillodes
E le v e rn e at in dbyd e d e re s S lægtninge paa Sp indesiden . Efter Fo restil
lingens Slutning d a n s e d e s d e r i et af C la sse væ re lse rn e . R. h av d e for
d e n n e Aften aflagt sin M e n to rm in e, og om d a n n e t „M e d ic in stu e n “ til en
A rt Buffet, hvo rfra d e r i T in bæ g e re ud le v e re d e s „ L im o n a d e “ .
De aarlige M a rsc h to u re v a re sand e F estdage for E leverne. Tidlig
om M o rg en e n a fm a rs c h e re d e s med F ro k o ste n — et flækk e t S u rb r ø d —
i B r ø d p o s e n til J e r n b a n e n eller D am p s k ib e t, h v o re fte r Veien s e n e r e
fortsattes tilfods no rd, øst eller vest paa. Dengang gik J e r n b a n e n ikke
læ n g e re end til Roskilde, og var B e s temm e lse s ste d e t f. Ex. F re d e r ik s
v æ r k , tilbagelagdes Veilængden i D a g sm a rsc h e r paa ca. 3 å 4 Mil.
O v e ra lt h v o r de unge Fæ d r e la n d s fo r s v a re re lod sig se, blev de modtaget
med G læd e , og i K v a rte re rn e h avd e man det som B lomm e n i et Æ g ;
det Be d ste v ar ikke for godt, n a a r det gjaldt om at tæ k k e s de smaa
„ s ø d e “ Soldater. Som T a k for den udviste G jæ stfrih e d havd e E le v ern e
intet a n d e t at byde paa end d e re s sm u k k e Sange; med d em v a r de da
h eller ikke karrige, me n afleverede d em baade paa og ud en O p fo rd rin g
m e d en P ræ c is s io n , som endog saa vak te K jend e res Be und ring . D er
fandtes p rægtige S temm e r iblandt E le v e rn e , og i d a v æ r e n d e S tab s
tr om p e te r Mad sen h avd e Sko len en dygtig S a n g læ re r. De mest y n d e d e
S ange vare : „D e d a n s k e K a n o n e r “, „Som S ø n n e r af det gam le N o r d e n “ ,
„ F o r D a nm a r k s fo lk“, „Som et S k jo ld “, „L y s paa sig n a le n “ , „Vi e r et
lystigt F o lk e fæ r d “ o. m. a.
F o rsta n d e re n v ar selv en sto r Y n d er af
Sang og forsøm te ikke at give sine sma a „ S a n g l æ r k e r “ Leilighed til
at øve sig.
Som forhen antydet, var det ikke blot om Dagen, at E le v ern e
u a f b ru d t v are i travl V ir k s om h e d , me n selv i de T im e r, d e r vare
b estem te til Søvn, h e r s k e d e d e r et livligt R ø re , sæ rlig paa de tv e nd e
stø rste K am re — N r. 20 og 26 — .
Efter at den v isiterende U n d e r