173 / 211
167
D e su d e n ud sa tte s „G a n g v a g te r “ : om Dagen „K amm e rv a g te r “, om
N atten „B ra n d v a g t e r “ . H v e r Vagt v ar paa 2 Md., som afløste hin a nd en
h v e r a n d e n T ime . Den ikke paa P o s t sta ae nd e Dagvagt deltog i U n d e r
visningen og de p ra k tisk e Øv elser, ligesom G angv a g tern e paa F ridagene
udfø rte B r ø d s k jæ r e r n e s , O p v a r te r- og Ø lto u re n e s Fo rretn inger.
Som d et af d et ov en fo r anførte vil ses, u dm æ r k e d e Sko len sig
u n d e r d e n n e F o rs ta n d e r ved en i de m ind ste Details g jennem fø rt O rd e n ,
Re n lighed , P u n k tlig h e d og Disciplin, d e r udentvivl k u n d e tjene som
M ø n ste r for lignende In stitu tion er i Ind- og Udlandet.
Men Cap itain — s e n e r e Majo r — G la h n ’s faderlige Om s o r g for
E le v e rn e viste sig ikke m in d s t d e r v e d , at han forstod at holde 1ste
C lasse s O v e rm o d — d e r til sine T id e r k u n d e ud a rte — indenfo r de
rette G ræ n d s e r .
At E le v e rn e af de to yng ste C la sse r b a n k e d e , bø rste d e , vask ed e
og p u d s e d e d e re s C o r p o r a ls k a b s f o rm a n d s forskjellige K læ dn ing sstykk e r
og øvrige U d ru s tn in g sg je n sta n d e , v ar saa selvfølgeligt, at ingen af de
Yngre tog Fo ra rg e lse h era f; det h ø rte nu engang med til 1ste C lasses
P ræ ro g a tiv e r og ind u n d e r B e g re b et „ S k o le s k ik “ : en mundtlig L o v sam
ling af selvlavede D e k reter, ved hvis U d arb eid else og Vedtagelse de
y ng re C la s s e r selvfølgelig ikke h avd e haft nogen raadgivende S temme,
men hvis forskjellige P a ra g ra fe r — og d e re s Tal v a r legio — ikke
d e s tom in d re o v e rh o ld te s med stø rre S tre n g h e d , end Tilfæ ldet e r med
mange af de tryk te.
S tra x ved Op tagelsen paa Skolen fik de smaa R e k ru te r et Ku rsu s
i Skoleskik , som efte rh a an d e n s u p p le re d e s ved velvillig Im ø d e k omm e n
fra 3die C la sse s Side.
Allerførst indviedes de i D istinctionernes
M y s te rie r: En E lev af 1ste C lasse kjend tes p aa , at han bar en S n o r
og en Kn ap paa h v e rt Æ rm e , 2den C lasse en S n o r uden Knap, 3die
C lasse en K n ap u d en S n o r og 4de C lasse — ingenting. Efter kun
u fu ldstænd ig at have fordøiet det temmelig indviklede „uden S n o r “ og
„med K n a p “ , delagtiggjordes de i Kun d sk ab e n om, at 1ste og 2den Cl.
titu leredes me d „ D e “ ; Und lad e lse h e r a f vilde drage sk jæ bn esv a ng re
Følger efter sig.
1ste C lasse s E le v er indtog dengang en Særstilling ov erfo r de øvrige
C la sse r paa Sko len , og med beund ring svæ rd ig t S amm e n h o ld forstod de
at hæ v d e d e n n e selvtagne Position ; hvilket faldt saameget lettere, da de
v are de Yngres L æ r e r e i forskjellige p rak tisk e Øvelser, og derved kom
i Be sidd e lse af M idler til yderligere at befæste d ere s Overle g enh ed
ov erfo r disse.
H e r a f re su lte re d e , at idetm indste de tvende yngste
C lasse r b etrag tede Afgangsclassen som en Art hø iere Væ sn e r, d er vare
hæ v e d e o v e r de almindelige B e stemm e lse r og Vedtægter, som vare
g jæ ldende for Sko len s øvrige Elever, og denn e m isundelsesvæ rd ige