192 / 211
186
Fo re n in g en „E lev sko le n s M in d e “s Medlem sb lad . Den u d le v e re d e Sæ b e
kaldtes „M ø s k “.
Vilde man sik re sig A fb e ny tte lse n af en T ing efter en anden , hed
det „mig d ig “ (mig efter dig), og det beny tted e s i alle F o rh o ld . Man
„ g a sse d e“ eller „ p j æ k k e d e “ sig til S omm e rfe rie n og alt a n d e t, som
godt var, og h avd e en „ G a s p a k k e “ me d hjem om S ø nd ag en eller fik
en „ P jæ k k e p o s t “ i F laven , h v o r ma n k u n d e „ p jæ k k e d e n “ ; om v e n d t
„slø je d e“ ma n sig til det, ma n ikke k u n d e lide.
En „ L u n s “ v ar et Slag med flad H a a n d i S id e n ; den faldt som
Regel, n a a r man v a r alt for villig til at p a r e re en Lu ssing ved at hæ v e
A rmen .
En „ L o p p e “ eller en „ N ø d “ v a r et k o rt Slag med en Kno i
Hov ed e t. Et sæ rligt Raffinement v a r en „riv e n d e L o p p e “ , h v o r K noen
førtes fra neden og opefter. Ved P a r a d e n blev en s Tøj og G em m e r
„m ø s k e t“ — efterset — og de sma a A p p a r tem e n te r i G rø n n e g a a rd e n
hed „ S jæ ts “ og „ P j æ t s “.
Ved Un d e rv isn in g e n i K lassern e maatte man undg aa de daarlige
K a rak terer, idet de efter visse Regler h o n o r e r e d e s med „K a r a k te r b ik s “
— E fterlæ sning — om Søndagen.
5, d e r v ar den laveste Karak ter,
gav saaledes 4 T im e rs „K a r a k te r b ik s “
0
: den p a a gæ ld e n d e maatte mød e
paa Slottet Kl.
6
Sønd ag E fterm iddag i S tedet for Kl. 10;
1 gav 2
T im e r ; en enkelt „B o lle “ — 0 — k u n d e p a s s e r e , me n h a v d e man
fo ruden „B o lle n “ en „ P i n d “ — 1-Tal — gav den ogsaa 2 T im e r. „S jok-
k e r n e “ k u n d e paa den M aade faa d ere s S øndage slem t b e s k a a re t; k u n d e
man formaa v e d k omm e n d e L æ r e r til at „sæ tte en P a r e n t e s “ om den
daarlige Karakter, slap man for „ B ik s e n “ , men den talte naturligvis
med ved O p gø re lse n af M a an e d en s K arak terer.
Enkelte af L æ r e r n e , navnlig d e , d e r fungerede i en A a r ræ k k e ,
k u n d e E le v ern e finde paa at give et eller andet Ø g en a vn , d e r saa altid
brugtes ved Om ta le n af den p a a gæ ld e n d e ; me n sæ rlig u d b r e d t v ar
d en n e Skik egentlig ikke.
Hv is en „R e je “ i d e n n e P e rio d e viste sig m in d re høflig mod de
H e r r e r af æ ld ste, k u n d e h a n , foruden hvad d e r stra k s faldt af, væ r e
vis paa at blive m indet om den fo restaaende H u g n in g , h v o r æ ld ste
Klasse blev anv e nd t som H jæ lp e læ re re og gav de to yng ste L e k tio n e r
i B e g y n d e lse sg ru n d e n e ; og d e r blev stadig fortalt H is to rie r om „A rm
h u g “ og „dybe T e r t s e r “ , d e r sku ld e gøre n e d e rd ræ g tig ondt.
Det v ar d erfo r med en vis S pæ n d in g , „R e je r n e “ den første
„H u g g e d a g “ gik genn em P o te r n e n til G ymn astik sa len .
Hyggelig h a r G ym n a s tik sa le n paa F re d e rik sb e rg Slot aldrig væ ret.
De højtsiddende V in d u e r med de sm a a , sn a v sed e R u d e r lod den om
V interen henligge i en vis d y s te r Belysning. D e r fandtes i h v e r End e