198 / 211
192
siger til sig selv, som man ofte siger om det, d e r e r o v e r s ta a e t: „D e t
v a r s a am æ n d ikk e saa farligt, d et H e l e “ . -----------------------
Endelig o p r in d e r saa D ag e n , h v o r ma n skal om b y tte de foragtede
3-Tal med 2 -T a lle n e , en ny yng ste Klasse k om m e r paa S k o le n , Reje-
aa ret e r forbi.
I den første Tid h æ n d e r det u n d e r tid e n , at 1. K lasse, hvis nu
afleverede 2-Tal man bæ re r, pludselig k om m e r i T a n k e r om , at „alle
ru n d e Tal e r Re je tal“ ; me n det tager man sig ikke n æ r ; man p a s se r
sig selv, h ar k u n lidt med 3. Klasse at gø re og finder sig ikk e i noget
fra æ ld ste Klasses Side.
Det a nd e t Aar paa Sko len e r i et og alt langt behageligere end
d et første; man e r nu „i F o rm “ , saa de p ra k tisk e Ø v e ls e r g aa r som
en Leg; ma n k e n d e r, hvad de forskellige P e r io d e r bringer, og „ g a s s e r “
eller „slø je r“ sig langt m e re intensivt.
Man føler sig tillige me d sine 15-16 Aar som hel v o k se n Soldat,
ogman bliver slet ikke forbavset, hvis en K v a r te rvæ rt paa den aarlige
M a rc h tu r b y d e r paa en T o d d y og en Cigar, og en lille Shagp ib e h a r
man allerede anskaffet sig.
To b a k sry g n in g v ar fo rbud t paa S k o le n , me n — m a n tø r vel no k
sige det — dette Fo rb u d blev ikk e o v e rh o ld t af a n d r e end yng ste
K lasse, og det vel endd a k u n paa G r u n d af æ ld ste K lasses T ilsted e
væ relse.
1. og 2. Klasse røg i Smu g i G r ø n n e g a a r d e n , naturligvis
u n d e r Iagttagelse af alle Fo rsig tigh ed sre g ler og paa S ted e r, h v o r d e r
v ar m indst mulig Udsigt til at blive o v e r r a s k e d e ; m e n de røg, og man
tø r vel tro, at det ikk e v ar L æ r e r n e , d e r næ s te n alle selv h av d e p rø v e t
det samme , g an ske u b e k e n d t; blev det blot ikke d re v e t for vidt, lu k k e d e s
det en e Ø je oftest i, hvilket ikke ud elu k k ed e , at den in sp e k tio n s h a v e n d e
p ludselig, som sk u d t op af J o r d e n , stod midt i en K lynge „ Sm ø g e r e “
og k on fisk ere d e P ib ern e. Naturligvis k u n d e ma n ikk e gaa med P ib e r n e
i L omm e n ; de blev gem te — nu kan vi jo godt røb e d et — paa den
ø v erste B jæ lk e u n d e r det lille Halvtag, d e r d æ k k e d e B rand stig e n ov re
ved „ S jæ ts “ .
P a a G a d e n gik det d e rim o d ikke an at ry g e, og sk u ld e en eller
a n d e n Elev i S omm e r - eller Ju le fe rie n fo rglemme sig selv, og han blev
indm e ld t, enten det nu v a r af en L æ r e r eller af en tilfældig n id k æ r
Befalingsmand, saa v a r h a n sik k e r paa sine „2 Helligd ag e“ .
Med O p ry k n in g e n i 2. Klasse fulgte dog een ubehagelig Ting,
nemlig B randvag ten . I 3. K lasse havd e ma n p rø v et at gaa G angvag t
om D ag e n ; tre E le v er skiftedes to T im e r ad Gangen , me n deltog i øvrigt
i U n d e rv isn in g e n ; nu sku ld e man ogsaa staa Vagt om Natten.
T id e n fra Kl. 10 Aften til
6
Mo rgen v ar delt mellem 1. og 2. Klasse