195 / 211
189
i A a re n e s Løb vand t de dog In d p as igen. Om E le v e rn e u n d e r den nye
F o rp le jn in g sm e to d e just blev m e re v e ln æ r e d e , maa staa hen — man
kan jo nu engang ikke m e re end spise sig m æ t; — men at det v a r en
sto r Be h agelighed for d em , e r sikkert. K ø k k e n e t blev ind rettet i den
tidligere V ask e - og P u d s e k æ ld e r , d e r alt i nogle Aar h avd e v æ r e t ud e
af B ru g som s a a d a n , efter at d e r i Be g y n d elsen af H a lv f em s e r n e v ar
anb ra g t V a sk e in d re tn in g e r paa G a n g e n u d e n for Belægn ing sstu e rn e .
D e n n e V ask e - og P u d s e k æ ld e r v a r en Fortidslevning, som egentlig
langt tidligere b u rd e v æ r e afskaffet. Al V ask og Fod tø jspud sn ing sku ld e
foregaa h e r ; B e læ g n in g sstu e rn e laa i en H ø jd e , d e r n æ rm e s t sv a re d e
til fjerde Sal, og E le v e rn e sk u ld e altsaa i d et m ind ste to G a n g e daglig
p a s se re T r a p p e n dertil, oftest baade S om m e r og V in te r i en meget let
P a a k læ d n in g . I den k o ld e , d yb e K æ ld e r v ar d e r altid h a lvm ø rk t og
fugtigt, og om V in te re n , n a a r d e r v a r F are for, at V a n d r ø re n e ku n d e
f ry se , h en s to d V an d e t som Regel i T ø n d e r med Is paa ; man vil saa-
le des k u n n e forstaa, at F o ra n d rin g e n me d V a sk e in d re tn in g e r ved B e læ g
n in g ss tu e rn e blev hilst med udelt G læd e .
N u glider T id e n saa jævnt, indtil d e r en Dag paa den sto re Tavle
i Fæ lle sk la ssen sta a r sk r e v e t: „30 Dage til J u l! G as! Mos! P j æ k ! ! “
F ra nu af taltes D a g e n e , og man levede i glad F o rv e n tn ing om
J u le b a l og Juleferie.
F lere Dage forinden begynd te F o rb e re d e ls e r n e , idet E le v ern e selv
maatte p u d se de fra T ø jh u s e t laante H e s tg a r d e r ru s tn in g e r med tilhø re nd e
H jæ lm e og P alla sk e r. Tillige gjaldt det om at faa sit eget Ydre saa
fint som muligt, og d e r blev i den Retning p ræ s te re t hele dip lomatiske
K u n s tsty k k e r, n a a r ma n hos „ S ta b e n “ sk u ld e have et P a r gam le ud-
traa d te G ym n a s tik s k o omb y tte d e eller en F ra kk e, man v ar „løbet f ra “,
erstattet me d en ny.
Endelig o p r in d e r Dagen, Fæ lle sk la ssen e r ryddet, og en D e k o r a tø r
sm y k k e r den festligt med Flag, Skjolde og de straa le nd e H e s tg a r d e r
ru stn inger. N a a r B o r d e n e ry d d e s ud , a a b e n b a re r G u lv e t et Utal af
k æm p em æ s s ig e B læ k k la tte r; det gaar ikke an, fem „R e je r “ i G a n g med
M u r s te n ; P a n e le r n e v iser sig ogsaa s tæ r k t „ s tæ n k e d e “ — Neglebø rster,
v a rm t Vand og g røn Sæb e. D am e to ile tte ? Død og P ine! Et af K lasse
v æ r e ls e r n e maa r y d d e s og in d rettes; G e v æ r e r n e maa bort fra den lange
P a ra d e g a n g , saa Kn ag e rn e kan beny ttes som G a r d e r o b e ; D ek o ra tø re n
faar Be sk e d om at a r r a n g e re en Flagallé h e r ; d e r e r nok at gøre, men
alle tager fat, og ved Middagstid e r det hele i O rd e n , og E le v ern e faar
Lov at gaa i B y e n for at h en te B a ld am ern e. Tilbage bliver kun de
tre-fire „R e je r “ , d e r ingen D am e r k e n d e r og heller ikke h a r villet
e n tre re paa T ilbud fra K amm e r a te r n e om eventuel P ræ s e n ta tio n for
kvindelige P a a r ø r e n d e ; de maa nu ved H jæ lp af S tearinlys og B o n e -