200 / 211
194
hvad en ten det nu v ar en meget m ø r k N a t, eller Maan e n k asted e sit
S k æ r genn em R u d e rn e , f o rr y k k e n d e alle Afstande og d a n n e n d e s æ r e
Skygg er overalt, saa kan man vist roligt sige, at H je rte t ikke altid sad
paa sin r e g lem e n te re d e P lads, og man kan forstaa, at en E lev Aftenen
efter at h av e væ r e t B ran d v a g t bad den K amm e r a t, d e r s k u ld e staa
Vagt fra 12— 2, om at v æ k k e sig Kl. 1 „til G a s n i n g “, o: ma n blev
v æ k k e t og laa et Ø jeblik og „g a sse d e “ sig o v e r ikke at skulle paa
B ra n d v a g t — en billig Fornøjelse.
Naturligvis v ar B randv a g te n ikk e altid saa uhyggelig; en sm u k
M id somm ern a t, n a a r det slet ikke blev helt mø rk t, og ma n k u n d e staa
ved det aabne V indue og h ø r e T a a r n u r e n e ru n d t om k rin g falde i Slag,
n a a r Fug lekv idderen i H a v e n begynd te allerede ved 2-3 T id e n om
M o rg e n e n , ja, saa k u n d e det næ s te n v æ r e „ P j æ k “ at staa B randv a g t.
Alligevel v a r det som oftest B randvag ten , d e r skaffede E leven den
første egentlige „H e lligd a g sb ik s“ . Yngste K lasse slap de fleste igennem
uden S tra f — en „ O m b i k s “ eller lidt „K a ra k te r b ik s “ re g n e d e s i d e n n e
F o rb indelse ikke for noget — , me n B randv a g te n gav hypp ig Anledn ing
til Indmeld else og paafølgende Straf. Man k o n tro lle re d e for se n t eller
glemte en Kon tro llering, eller man mente at h ave glemt d e n , k o n tr o l
lerede igen, og frembragte saa et H u l for meget i S k iv e n ; alt blev
uvægerligt opdaget om Morgenen af den vag th av e nd e og indme ld t;
n a a r det gjaldt Vagtforseelser, v ar d e r ikke noget, d e r hed „K r id tb ik s “ .
Med Undtagelse af den lVs å 2 T im e rs „O n s d a g s u d g a n g “ i V inter-
halvaaret h avde E leverne kun Udgangstilladelse paa S øn - og Helligdage.
„3 Helligdages A r r e s t“ k u n d e altsaa have til Følge, at den p a a gæ ld e n d e
Elev ikke maatte forlade Slottet i 4 Uger. A rre s t i dette O r d s eg ent
lige B e tydn ing v ar d e r ellers ikke Tale om ; S y n d e r e n sku ld e blot
væ r e h jemm e og som Regel oph o ld e sig i et af K lassevæ re lse rn e .
Navnlig en S omm e rd a g k u n d e det væ r e meget n ed slaa en d e at v æ r e
„B ik s e d y r “ og sidde i et K lassevæ re lse og betragte de sø n d a g sk læd te
sp a d se re n d e i F re d e rik sb e rg H a v e — n aa , d et v a r jo heller ikke for
sine D y d e rs Skyld, man sad der.
De en este, d e r h avd e nogen G læ d e af „A r re s ta n te r n e “ , v a r de
Elever, d e r ellers efter T u r skulde v æ r e G a n gv a g ter om S ø n d a g e n ; de
fik nu Udgangstilladelse, m e n s „B ik s e d y r e n e “ maatte overtage d e re s
Tjeneste.
En anden N y h e d , men væsentlig af „ p j æ k “ N atu r, v ar O r d o n n a n s
tjenesten , d e r ud førtes af 2. Klasse. En S p a d s e re tu r g enn em B y e n
paa en H v e rd a g med d en s travle Liv og aa bn e B u tik k e r v ar ma n ikke
vant til, men den v ar gan ske behagelig.
T u re n gik, formodentlig for dog at have et Maal, til K rig sm in i
steriets Bu d s tu e ; men d e r v ar sjæ lden t noget at h e n te ; til G en gæ ld