204 / 211
198
skikkelig mod yngste, d e rsom den selv h a r haft en flink æ ld ste Klasse,
og omvendt, hvis den h a r meget at skulle „ a fle v e re “ — — — .
Æ ld ste Klasses E le v er an v e n d e s stra k s som L æ r e r e for en T r o p
af de ny e Elever, d e r skal læ re de første B e g y n d e lse s g ru n d e af E k s e r
citsen. „ T r o p p e n “ e r m a a sk e k u n paa en enk e lt Mand, m e n alligevel,
man h a r naaet T o p p u n k te t af T ilvæ re lse n som Elev, føler sig som
Befaling smand og e r meget sto r udi egen Indbildning.
Den ny e Væ rd ig h e d m e d fø re r dog ogsaa visse F o rp lig telser; det
e r
ikke ra rt at skulle h av e „O m b i k s “ s amm e n med „ R e j e r n e “ og
m a a sk e væ r e nød t til Sønd ag F o rm id d ag at p u d se D ø rlaa se s amm e n
med „ T r o p p e n “ fra om Lø rdagen . Alt for ofte at have „K a r a k te r b ik s “
p y n te r heller ikk e ; „ R e j e r n e “ b e n y tte r — efte rh a a n d e n som de bliver
sc en e v an te — e n h v e r Lejlighed til at sløje af paa den „O v e rm a n d e n
skyldige R e s p e k t“ , og re n t galt e r det naturligvis, sa afrem t man maa
modtage Lu ssing e r af en L æ r e r i „R e je r n e “s N æ r v æ r e ls e , selv om
de bliver tagne med aldrig saa sto r A n sta nd ; man falder let ned af
P iedestalen.
Æ ld ste K lasses E le v er fik paa den Maade pr. A n s k u e ls e s u n d e rv is
ning læ rt, at Adel forpligter, selv om d e n n e Adel e r selvtagen.
Und erv isn in g e n i æ ld ste Klasse d a n n e d e en naturlig F o rtsæ tte lse
af Und erv isn in g e n i de to første A ar; det P e n s um , d e r sk u ld e g e n n em -
gaas, blev s tø r r e , og de skriftlige O p g a v e r v an sk elig ere, me n nye
te o re tisk e Fag kom ikke til.
K lassen s E le v er an v e n d te s som H jæ lp e
læ re re ved Ek serc its, Vaa b enøv e lse og Svømn in g og som S ek tio n s
fø re re ; det var ogsaa dem , d e r fungerede som „ F o r m æ n d “ de forskel
lige S teder, V a sk e fo rm a n d , F o rm a n d i Fæ lle sk la sse n , H a v e fo rm a n d
o. s. v., og alle disse F u n k tio n e r bidrog naturligvis i høj G ra d til at
øge K lassens O v e rle g e n h e d o v e r for „R e je r n e “ .
Vaab enøv e lsen blev udv idet til ogsaa at omfatte Rytterhugning.
Den indøvedes med re g lem e n te re d e Ry ttersab ler, og det k u n d e kn ibe
for de m indste paa v en stre Fløj at tum le den lange og temmelig s v æ re
S abel; alligevel k u n d e d e r ofte i en „M a r c h -m a r c h “ h ø r e s det sk a rp e
Fløjt, d e r var T egn e t paa et godt ført Hug.
E le v ern e i æ ld ste Klasse
v ar alle om k rin g 17A ar gamle.
Den
strenge Disciplin og den travle O p ta g e th e d Dagen igennem lagde en
D æ m p e r paa „L ømm e la ld e re n s “ sædvanlige U n o d e r — m a a sk e med
den V irkn ing , at de gav sig Udslag de første Aar efter Afgangen fra
Skolen — ;• men det k u n d e dog m æ r k e s , at K ritikken engang imellem
rejste H o v e d e t , . o g at L æ r e r n e s Fejl og svage S id e r ikk e undgik
E le v ern es O pm æ r k s om h e d .
G a v ty v e stre g e r k u n d e d e r dog altid findes paa. Aftenen før M a rc h
tu re n eller S omm e rfe rie n k u n d e ingen sove Kl. 9 , og d e r a r r a n g e re d e s da