209 / 211
203
S ø n d e rm a r k e n og F re d e r ik s b e rg H a v e ligger d e r i sin F o ra a rsp ra g t
som den Dag for tre Aar sid e n , da han første G a n g mød te her. P a a
B a k k e n v e n d e r han sig om , b etra g ter for sidste G a n g det gam le Slot,
og g e n k a ld e r i et N u E rind ring en om de tre Aar, d e r e r s v u n d n e med
d e re s G l æ d e r og So rger, me d det „ p j æ k k e “ og det „slø je“ og med
d e r e s M inder, som aldrig forgaar. N aa — d et se n time n tale e r jo ikke
det, d e r ligger mest for h am i Ø je b lik k e t, frisk Ild paa C igaren,
m a a s k e en A fsked sbajer i S lo tsk ro e n med et P a r K amm e ra te r, og saa
af Sted for at melde sig ved Afdelingen. Den unge, k æ k k e F y r . --------
Aar e r gaaede. E leven e r for læng st traad t ud af H æ r e n og b e k læ d e r
en v elan set civil Stilling; han sid d e r nu me d en Ven i sin hyggelige
Stue, h v o r Afgangsbilledet og E levsablen p y n te r paa Væggen. P ib en er
tæ n d t, og han fo rtæ ller som saa ofte før A n e k d o te r og T r æ k fra sit
Liv paa E levskolen, fo rtaber sig i de gode nu a fk la re d e M in d e r d e ru d e
fra og b e re tte r til sidst med S org om d e n s Nedlæggelse.
„H v o r f o r blev d e n n e Skole egentlig n e d la g t“ ? sp ø rg e r V enn e n
med F o ru n d rin g . „Op fy ld te den ikke sin M is sio n ? K u n d e d e n s E lever
ikk e gø re sig gæ ld e n d e s e n e r e i L iv e t“ ?
„Se s e lv “ , s v a re r den gam le Elev og r æ k k e r V e n n e n et E k s em p la r
af Sk o le n s Afgangslister; og V e n n e n læ s e r med stigende F o ru n d rin g og
u d b r y d e r G a n g paa G a n g „ H v a d ? E r ogsaa han E le v ? Og h a n ? —
H v a d h a r dog b ev irk e t, at d e n n e S k o le , d e r i næ s te n H u n d r e d e Aar
h a r o p d rag e t unge S ø n n e r fra Fo lkets b re d e Lag til M æ n d , der, som
disse L iste r viser, næ s te n alle h a r hæ v e t sig til an sete m ilitæ re og
civile Stillinger, e r bleven nedlagt. H v ilk e n T a n k e ligger d e r til G ru n d ,
n a a r ma n i en T id , h v o r d e r ofres T u s in d e r af K ro n e r paa at dygtig
gø re den o p v o k s e n d e U n g d om , o p h æ v e r en U n d erv isn in g san sta lt, d e r
som d e n n e h a r v æ r e t g ru n d læg g e n d e for H u n d r e d e r af unge Mæ n d s
Udvikling, Mæ n d , som s e n e r e h v e r paa sit Om r a a d e h a r frugtbargjort
det, de læ rte paa E levskolen, paa den sm u k k e s te M a a d e “ ?
Den gam le Elev sidd e r i en S k y af T o b a k s r ø g ; i T a n k e r h a r han
tr u k k e t kraftigt paa P ib e n ; men han s v a re r intet. — H a n ved det
heller ikke.
E levskolen og Livet paa denne er foruden i næ rvæ rende Bog bl. a. behandlet af
A. H oulberg:
„A spiranter“.
H elsingør 1893.
J . C. G ottlieb:
„D erude fra H æ ren s E levskole“.
K jøbenhavn 1911.
Vilh. H ansen:
„Fra U fredens Dage“.
K jøbenhavn 1913.