246 / 461
k unde allerede ved H jemkom sten som In teressent deltage i dettes
Oprettelse 1732 og siden i K u ran tban k en s 1736. I begge disse vig
tige In stitu tion er valgtes han ind i Bestyrelsen, i Asiatisk Kom
pagni som H o vedparticipant 1732—45, som D irektør 1745—54 og
i B anken som B ankkomm issarius næ sten uden Afbrydelse fra
1739—74. Hurk tr a a d te 1744 i Svogerskabsforhold til sine ansete
og virksomme Kolleger i nævnte Direktioner, J u s t og M i c h a e l
F a b r i t i u s , ved at ægte deres Søster B a rb ara Maria, der var Enke
e fte r V inhandler i København, H e l v i g A b b e s t i e . Ved hende blev
h an Stiffader til Gouvernør P. H. A b b e s t i e . Hurk blev 1733
Kommerceraad, 1749 Agent med Justitsraads Rang, 1753 Etats-
raad og døde i København 16. Oktober 1775 i sit 79. Aar. Af sin
Formue, hvortil henregnedes hans Gaard i Bredgade og en E je n
dom i Lyngby, testam en tere d e han F jerdedelen til lige Deling
mellem katholske, lutherske og reform erte fattige.
Van H u r k ejede hele „Mariend al“ i en lang Ræ k ke af Aar.
D reng en fortrinlig Uddannelse, særlig i Latin, blev 1755 sendt
til København for at studere K irurgi og blev a n sa t som Lærling
hos R egim entskirurg S p i e r l i n g , men tillige indskrevet i Barber-
am tet, hvor lian 1758 blev Svend. Sam tidig nød h an Undervis
ning p a a Frederiks Hospital og ved Simon Krügers Hjælp tillige
paa T h ea trum anatom icum . Ved Faderens Død blev Callisen
tv u n g et til at søge en Plads ved K ronborg B a rb eram t med Løn
2 Mark om Ugen, men blev dog A aret efter (1769) ansat som
Kompagnikirurg (O; Svend) ved G renaderkorpset med 6 Rdl.
m aanedlig Gage. Samme Aar døde hans faderlige Ven S im o n
K r ü g e r , og Callisen m anglede ofte det fornødne til Livets Op
hold, lians Stilling var ydmygende, hans Udsigter for Fremtiden
m eget mørke, og h an erk læ re r selv, a t han var ved at gaa fuld
stæ ndig til Grunde.
En lille Begivenhed forandrede pludselig hans Stilling. En
G ren ad e rlie u ten a n t mødte C a l l i s e n en kold Decemberdag paa
Kongens Nytorv, og under en S am tale beholdt C a l l i s e n Hatten
paa Hovedet; fo rnæ rm et herover udskæ ldte L ie u ten a n te n C a lli-
T ilh . Fru W inding.
A k varel H . G. F . H olm ,
M øllen ved Ø sterfarim agsvej,
C a s p a r P e t e r B ü g e l 1759— 1817, Handelsmand. Han fødtes
4. Marts 1759 og tog allerede 1783, a ltsaa i en forholdsvis ung
Alder, Borgerskab som Grosserer. Den store Krise, der havde
ry ste t Københavns H andelsstand i de tte Aar, var da lige forbi,
og i den glimrende Periode, der fulgte efter, og hvori Danmarks
Mellemhandel og F ra g tfa rt u nder n e v tra lt Flag fik et h id til uken dt
Opsving, lykkedes det ogsaa Bügel a t skabe sig en Formue og
erobre sig en betydningsfuld Plads blan d t sin Tids rige H andels
fyrster. Han kunde endog 27. Decbr. 1814 oprette et Stamhus af
d e t 1808 købte R ingstedkloster, hvis In d tæ g te r skulde tilfalde
ældste Børn af de fra hans 6 Børn n edstamm ende Linjer. E t af
disse Børn, D atteren F r e d e r i k k e M a r g r e t h e , blev 1812 gift med
C. F. B. B r u n , en Søn af den bekend te Geheimeraad B r u n , med
hvem Biigel n a tu rlig stod i Forbindelse. — Bügel døde 1. Septem
ber 1817, hans Hustru, C a t h r i n e M a r i e f. Adzer (f. 29/n> 1769) over
levede ham i over 27 Aar (f 25. Ja n u a r 1845).
Han opbyggede den smukke Hovedbygning som ses paa Billedet
Side 207 „ B o n n e E s p e r a n c e “, som han ejede fra 1794 i ca.
20 Aar.
Af Ejendomsbesiddere udenfor Handelsstanden nævne vi derefter:
H e i n r i c h C a l l i s e n , 1740—1824, Læge, født 11. Maj 1740 i
P reetz i Holsten, hvor hans Fader, J o h . L e o n h . C a l l i s e n (t 1759)
var Præ st; Moderen hed C h r i s t i a n e , f. W e s t h o f f . Han fik som
s e n , trued e ham med F ugtel og begæ rede ham ført i Arrest; men
o pbragt over det nedvæ rdigende i sin Stilling søgte Callisen
sin Afsked ved Regimentet, henv en dte sig til Generaldirektør
H e n n i n g s ved T h ea trum anatom icum , hvor h an næ ste Dag med
megen Hæder aflagde sit T entam en, og blev da 1761 ansat som
Overkirurg p a a F re g a tte n „Hvide Ø rn“. A a ret e fte r blev h an Pen
sionær ved T h ea trum anatom icum og R eservekirurg ved Frederiks
Hospital. Herm ed kom C a l l i s e n da ind p a a den re tte Bane, og
han u d talte selv, at de følgende 5 Aar, i hvilke h an forblev i
disse Stillinger, var de gunstigste i hans Liv, hvor h an havde rig
Lejlighed til b aade p ra k tisk og theoretisk Uddannelse.
I 1766 u n d erk astede han sig, skønt ikke Student, Eksamen
medicum rigorosum og viste i sin paa L atin holdte Tale „om de
mange Hindringer, der mødte den fattige stud eren d e paa hans
videnskabelige B a n e “, saa vel som ved sine K undskaber og sin
Fæ rdighed i Fremstillingen, at han i ingen Henseende stod til
bage for F a k u lte te ts egne Elever. Han fik kongelig Rejsestipen
dium, 500 Rdl. aarlig, og rejste 1767 til Paris, studerede Kirur
gien hos P e t i t , S a b b a t i e r , L o u i s o. a. og fik for sine til det
franske kirurgiske Akadem i indsendte A fhandlinger fri Adgang til
dets Forsam linger. I 1769 kom han til London, stifted e fortroligt
Bekendtskab med Pott, J. Hunter, W. H u n te r o. a.; i London var
han i stor Pengeforlegenhed, da han in te t havde udover de 500
Rdl. aarlig, og op retted e derfor sammen med en Dentist et Dis-