Previous Page  249 / 461 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 249 / 461 Next Page
Page Background

Og endelig til Slut om taler vi Ejendomsbesidderen og L egat­

stifteren P e t e r C h r i s t i a n G e t r e u e r , 1710—80, Søn af Maler­

mester Z a c h a r i a s G e t r e u e r og Anna Margrethe, f. Wildwasser,

og født i København 10. Marts 1710. I sin Ungdom følte han

sig hendragen til Kunsten — han udsmykkede endog 1738 B an­

kens Generalforsamlingssal p aa Børsen med malede T apeter med

allegoriske Figurer — men vendte dog snart Kunsten Ryggen og

blev 4. Marts 1749 Ho fm alermester og -forgylder. Som saadan

havde han A rbejdet p a a en stor Del Slotte og offentlige Bygnin­

ger, men klagede desu ag tet allerede 23. Marts 1749 til Kongen

over, a t den kgl. Bygmester E i g t v e d ikke skaffede ham alt det

Arbejde, han som Hofmaler- og forgylder mente at kunne gøre

Fordring paa. G e t r e u e r samlede s i g e n stor Formue. Han havde

12. August æg tet M a r i e T h o m a s d a t t e r R iis . Ved Ægtefæ llernes

Testamente af 1. Juli 1776, udvidet 7. Juli 1779 og konfirmeret

af Kongen 10. Marts 1786 oprettedes de getreuerske Stiftelser.

Legatmassen 93,000 Rdl., at anvende til Stadens fattiges bedste,

sattes ved kgl. P a a b u d under Magistratens Overbestyrelse, skønt

Magistraten havde rejst stæ rke Indvendinger mod at overtage

dette Hverv. G e t r e u e r døde i København den 22. Oktober 1780.

G e t r e u e r opførte 1754 to Gaarde paa en ret stor Byggeplads

sønden for „Constantia“, som han under et gav Navnet „Treuen-

sand" eller „G etreuensand“, hvoraf han 1758 solgte den ene til

Grev E g g e r t C h r i s t o p h e r K n u t h , som omdøbte den til „Marie-

lyst“ ; den anden solgte h an 1762 til Major C h r e s t e n A l b r e c h t

v a n P a s s o w , som gav Gaarden N avnet „Bonne E sperance“.

Rygaard,

som har sit Navn e fter Ryvangen og var Nabo til Lundegaard,

blev i 1766 af .1. H. E. B e r n s t o r f f tilskødet hans Godsforvalter

r o r k e l

B a d e n som Belønning for det store Arbejde, han havde

„Før og N u“. 8. A arg. N r. 11.

udført ved Udskiftningen. Baden ^beholdt kun Ejendommen i 5

Aar, idet han 1771 solgte den til Højesteretsassessor A n d r e a s

B r u u n , som i 1783 tilskødede Supercargo C h r. P r y t z E jendom ­

men. I 1795 overdroges den til Nationaløkonomen, Baron Chr.

U l r i k D i t l e v v. E g g e r s , som 1810 solgte den til P a u l i n e

S e h e s t e d

f.

F a b r i t i u s d e T e n g n a g e l , e fte r hvem den 1816

overgik til hendes Søn, Oberst F r. G y l d e n s t j e r n e - S e h e s t e d .

1820 tilskødedes E jendommen A n t o i n e t t e v. E g g e r s , Enke

efter ovennævnte Baron v. E., og 1826 overdroges den til

H estehandler W i t u s B e r r i n g, hvis Søn P e t e r W i t u s e n

B e r r i n g overtog den 1828 og ejede den til .1851, da den til ­

skødedes Bager J. W. S c h e e r , som 1856 afstod den til Baron

C a r l W i l h . E m i l K n u t h , i hvis Besiddelse den var til 1898. —

I Badens Tid var Bygningerne ret uanselige. Eiler Nystrøm

skriver i „Gentofte Sogn i F ortid og N u tid “ : „Hovedbygningen

var af Mur og Bindingsværk med S traatag. I Facaden mod syd

var Hovedindgangen og til hver Side laa en Stue og et Senge­

kammer. Disse Værelser havde gibset Loft, Bræddegulv, h olland­

ske Døre og engelske Vinduer, hvilket viser, a t Huset var b e ­

stem t for Beboere uden for B o n d e stan d e n ; derimod var der

Murstensgulv i Forstue, Køkken og Spisekammer. 1 underste

Etage var der endnu to Stuer. Af Udbygningerne la a den ene i

lige Linje med Hovedbygningen og indeholdt Borgestue m. m.

Den nuværende statelige Hovedbygning, der i A rkitek turen minder

om det nærliggende Søholm, m aa være opført eller ombygget

langt senere, thi Rygaard var endnu i 1830’erne kun een Etage

høj, men med Kælder, dobbelt Kvist og Tegltag.

Ejendommen ejes nu af Overretssagfører I. W e r n e r .

Trykfejl: Side 226, øverste Linie i 2. Spalte

;

„ved Auktionen den

27. M aj 1889“, skal være 1789.

11

U dsigt fra G othersgade over B otanisk Have i 1890erne.

I Baggrunden tilven stre H usræ kkerne i G am m eltoftsgade og Ø sterfarim agsgade. M idt i B illed ets Baggrund ses „P olytekn isk L æ rcan stalt“s B ygninger.