S_FørOgNu_1922-23

Lundegaard.

Lundegaarden, som ved Udskiftningen besiod af

6 6

Td. Land,

er oprindeligt opkaldt efter den lille Skov eller Lund, i livis Næ r

hed den opførtes og efter hvilken ogsaa Lundehuset har faaet Navn.

Ved Udskiftningen af Bernstorffs Gods tilskødedes den Auktions

direktør J o h a n F r im o d t (1767), som opførte Bygningerne, Hoved

bygningen af Grundmur i en Etage med Kvist og Ladebygningerne

i Bindingsværk. Bygningerne var mere herskabeligt indrettede og

bedre end Naboejendommens „Rygaard“.

I 1781 solgte Frimodt Ejendommen til forhenværende Guvernør

paa T rankebar D a v id B row n , som kun var Ejer af den i 5 Aar,

idet han 1786 overdrog den til C h r i s t o p h e r G ie e r up og J o n a s

M um sen , som allerede 1789 tilskødede Greve F. K n u th E jen

dommen, som han ejede til sin Død 1818.

Ifølge en testam entarisk Bestemmelse overdroges Gaarden nu til

Grev Knuths yngste D atter, gift med Greve A d am W ilh e lm

M o ltk e , mod en i T estam entet fastsat Sum. Grevinde Moltke døde

1828 og Ejendommen udlagdes hendes Søn, J o a c h im L u d v ig

M o ltk e , for, da han døde i en ung Alder 1836, at overgaa til

Faderen A. W. Moltke, som i 1840 skødede den til W ilh . R o tw itt,

der ejede den til 1860, hvorefter Størstedelen af den ca.

Tdr.

Land store Ejendom udstykkedes, saaledes at der til Hovedbygningen

nu kun hørte 10 Tdr. Land.

I 1918 solgtes Ejendommen til L u k a s s t i f t e l s en med det For

ma al, naar Midlerne tillader det, at opføre en ny St. Lukasstiftelse

i de h ertil fortrinligt egnede Omgivelser, som til Trods for Be

liggenheden tæ t op til Hovedstadens Grænse har bevaret sit friske

og landlige Præg. Da Gennemførelsen af de Planer, som gav An

ledning til Købet, im idlertid afhænger af Publikums Offervillighed

har Stiftelsen m idlertidig i Ejendommen in d rettet Bolig for sine

to Præ ster samt en Sommerstue med tilhørende Have for Søstrene,

som i de herlige Omgivelser tilbringer deres Sommer-Fridage her

i landlig Ro.

Im idlertid haaber saavel Søstrene som deres dygtige Forstander

inde, Frøken B ro c k e n liu u s -L ø w e n hj e lm snart at kunne henflytte

deres Virksomhed til dette ideelle Sted, som for alle de forskellige

Grene byder de fortrinligste Forhold, og som forhaabentlig, trods de

nødvendige Nybygninger, vil beholde sit landlige Præg og sin æ rvær

dige Lindeallé.

Søholm .

Ved den nordlige Side af Emdrup Sø, mellem denne og

Lyngbyvejen, ligger Lystejendommen „Søholm“, som er opført

1773 af Kasserer ved Asiatisk Kompagni, J a c o b H olm . Bygnin

gen opførtes i en lille Egelund, som kaldtes „Haarre-Eoven** og

havde hørt til Rygaard. Ifølge Overenskomsten skulde Egetræerne

saavidt muligt blive staaende, „til N ytte og Sir“ for Ejeren, en

Bestemmelse som nævnte Ejer kun tildels overholdt.

I 1783 opdagedes det im idlertid, at Jacob Holm havde indgaaet

et Komplot med Justitsdirektør H a a b e r og Bogholder B a t t i e r

og besveget Asiatisk Kompagni for ikke m indre end 673,737 Rdl.

74 Sk. Opdagelsen kom som en Bombe, Haaber nød stor Anseelse,

Kassereren, Holm, der havde tje n t Kompagniet i 33 Aar, havde

altid udmæ rket sig ved Stræbsomhed, Akkuratesse og et stille,

sparsomt Levnet, og skønt Bogholderen, B attier, undertiden havde

paadraget sig D irektionens Uvillie, m istænkte dog ingen ham for

Snyderier.

Haaber druknede sig um iddelbart efter Opdagelsen, og B attier

flygtede straks til Sverrig, medens Holm arresteredes, fordi han

m r,.i

A l - , **■ , ' ■ .

~ •

• ■ -V; J ' '

C.- -

v \ :

hl V. 'Jt

f t

■

v s

. Å M é l

i l

-?}.

;r.

ii*

I i

1 ^

Fugleperspetø1'

m ed sæ rligt H en b lik paa vor B eskrivelse af F a r ) m a g s v e j e n , som ses paa denne Plan stræ kkende sig fra Østerbro (ved B ille T riangel) (Nr. 44)

F orbindelsen m ellem „ N ø r r e v o ld g a d e “ og „L a d e g a a r d s v ej e n “ (til Nørrebros vestlig e K varterer) ses ligeled es paa P lanen. Den oprettedes

1. N ørrevoldgade.

2. N ørregade.

3. P etri K irke.

4. Frue K irke.

5. G amm el Torv.

6. K ultorv.

og fortsattes ved en Sti over G laciet (Nr. 29) til „ V e s t e r f a r im a g s v e j “ (Nr. 30), hvor denne stød te til „ L a d e g a a iJ -'

7. R undetaarn m ed K irken.

13. Børsen.

18. K ongens N ytorv.

23. R uinerne af

M arm or*

H øjbroplads.

14. G othersgade m ed M øllen

19. C harlottenborg og gi.

24.

G a rn is o n s p la d s e n

9. H elligg eists K irke.

og R eform ert K irke.

b otanisk H ave.

K irken.

10. C hristiansborg Slot.

15. E kscercerpladsen.

20. Sølvgade.

25. Tolbodbomm en.

11. T horvaldsens M useum .

16. R osenborg Slot.

21. Dr. Tvæ rgade.

26.

F r e d e r ik s

Kirke.

12. H olm ens K irke.

17. K ongens H ave.

22. A m alienborg.

27. Frelserens Kirke

242

havn 1856

arim agsvej) til „N ør r e b r o -A l 1é e r n e “ (Nr. 36) og derfra (N r.35) (benæ vnet V esterfarim agsvej) fortsæ ttende til „T r om m e s a l e n “ (Gamle K ongevej) (Nr. 33).

n m eget befærdet F orbindelsesvej, som udgik fra N ørrevold lige udfor Teglgaardsstræ de og passerede den sam tidig anlagte „T e g i g a a r d s b r o “ (Nr. 28)

»rtsattes videre over D æ m ningen m ellem St. Jørgens Sø og P eblingesøen (Nr. 31 og 32) og videre langs L adegaardsaaen.

iglgaardsbroen.

33. T rom m esalen .

Peym anns Løbet.

42.

V oldm esterens Hus.48.

Stadsgraven,

ien fra T eglgaardsbroen til 34. V esterfarim agsvej.

Barakkerne.

43.

Elba.

49. H elm ers Bastion,

idegaardsvejens Udløb i

35.

do.

Sortedam s A grene. 44.

N eiiendam s Ejendom .50.

Stadsgraven,

/esterfarim agsvej.

36. N ørrebro A lléerne.

39. Rørholm .

45. Ø sterbro A lléerne.

51.

do.

idegaardsvejen.

37. Tre Hjorter o g A cciseboden. 40. Stubm øllerne.

46. Stadsgraven.

52.

do.

. Ø sterfarim agsvej.

41. Ø sterholm .

47. Æ ldste Banegaard.

53.

do.

243